LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Agrigéntum
Agrigéntum, det latinske navn på en af Siciliens største byer i oldtiden, liggende på øens sydkyst (græsk: Αχραγας, italiensk: Girgenti).

Agrigéntum var oprindelig en græsk by, anlagt år 582 f.Kr. fra den doriske koloni Gela, der ligeledes lå på sydkysten, længere mod øst. Den drev betydelig handel (svovl var et af dens vigtigste produkter), især med Karthago, skød hurtig i vejret og var i sin blomstringsperiode (5. århundrede f.Kr.) en af oldtidens største byer. Angivelserne om tallet på dens indbyggere svinger fra 200.000 til 800.000; det sidste er dog sikkert alt for stort. Kort tid efter byens anlæggelse svang Falaris sig op til enehersker over den; hans grusomhed var berygtet i hele oldtiden. Omkring midten af 6. århundrede blev han styrtet. Derefter herskede en republikansk forfatning, indtil den dygtige Theron 488 genindførte enevælden. Under ham udfoldede Agrigéntum sin største kraft. Han udvidede byens område lige til Siciliens nordkyst, slog 480 i forening med sin svigersøn Gelon, herre i Syrakus, karthagerne ved Himera og fordrev dem fra øen. Hans søn, der arvede magten 473 blev kort efter fordrevet; fra nu af var byen en Republik.

Ligesom i andre velhavende græske handelsbyer skattedes kunst og poesi højt i Agrigéntum. Theron kaldte flere af Hellas' digtere til sit hof; af byens egne sønner blev Empedokles berømt for sine filosofiske læredigte. 406 blev Agrigéntum erobret og ødelagt af karthagerne under Himilko og Hannibal. Fra 338, da Timoleon førte kolonister derhen fra Velia, hævede den sig atter, men kom siden igen under karthagernes herredømme. Under de puniske krige var den skiftevis i romernes og karthagernes hænder og led meget ved krigens ulykker. Først da romernes herredømme havde skabt varig fred, voksede Agrigéntum på ny og indtog igen sin plads som en af Siciliens betydeligste byer; dog nåede den aldrig så højt som i sin første uafhængige periode. (Om byens skæbne i middelalderen og den nyere tid se Girgenti).

Agrigéntum lå på en højflade (335 meter over havet) omtrent 4 kilometer fra kysten, mellem floderne Akragas og Hypsas, der forener sig nord for byen, og ved hvis munding dens havneplads var. Dens betydelige omfang lader sig endnu forfølge (dele af bymuren er bevarede); den moderne by Girgenti indtager kun det nordvestlige hjørne deraf. Langs dens sydlige rand, over en brat skrænt, hvor murene har holdt sig bedst, står endnu imponerende ruiner af templer, som til dels hører til den doriske stils stolteste mindesmærker, nemlig når man går fra øst mod vest: Templerne for Juno Lacinia, Concordia (ypperlig bevaret), Hercules, den olympiske Jupiter (det største af dem alle, cirka 111 meter langt, cirka 56 meter bredt, men aldrig fuldført), Castor og Pollux, Vulkan. Nogle af disse gængse benævnelser er imidlertid højst usikre. De to sidstnævnte er yngre end de andre; foruden tempelresterne findes forskellige andre ruiner (for eksempel den såkaldte Therons Grav), som stammer fra romertiden.