LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Amazone
Amazoner, et sagnagtigt folkefærd af krigerske kvinder. Efter de mest udbredte oldgræske sagn hørte amazoner hjemme i Asien ved floden Thermodon i landskabet Pontos eller i andre egne ved Det Sorte Hav; dog findes også fortællinger om amazoner, som boede i det sydlige Rusland (ved Maiotis; Det Asovske Hav), i Thrakien eller i Libyen. Deres boliger henfører den antikke forestilling således altid til fjerne barbariske egne. For så vidt sagn om amazoner findes stedfæstede i de græske lande, knyttedes de til fortællinger om strejftog og røverske indfald (flere af byerne på Lilleasiens vestkyst, såsom Efesos, Smyrna, Myrina og andre, skal have fået navn efter amazoner; i det egentlige Hellas vidste man at fortælle om amazone-grave og så videre). Amazoner færdedes stadig på jagt og i krig, til hest og til vogns, levede af kød og mælk, holdt mændene underkuede, dyrkede krigsguden (Ares), boede ikke i byer og så videre. Alt, hvad der fortælles om dem, tyder hen på, at grækernes forestilling om dem har deres rod i ældgamle efterretninger om barbariske folk i fjerne lande, hvor der herskede kvindevælde, eller hvor kvinderne i alt fald delte mændenes fri, vilde liv.

Efter Iliaden (6. sang, vers 186) måtte Bellerofontes på den lykiske konge lobates' bud kæmpe med »de mandstærke amazoner«. Et andet, hyppigere forekommende sagn fortalte, at Herakles overvandt amazonerne og bortførte deres dronnings (Hippolytes) bælte (det 9. af de 12 arbejder, som Eurystheus pålagde ham). Men størst ry havde i oldtiden athenernes kamp med amazonerne. Theseus havde røvet deres dronning, Antiope, og da alle amazonerne til hævn faldt ind i Attike, blev hele det barbariske kvindefolk tilintetgjort af landets indbyggere efter en hidsig kamp, en heltedåd, som athenerne allerede i 5. århundrede f.Kr. gjorde sig meget til af og stillede på lige fod med sejren over perserne.

Amazone-skikkelsen og amazone-kampen hørte til den græske kunsts yndlingstemaer. I reglen fremstilledes amazoner fra et rent kunstnerisk synspunkt som idealt skønne, jomfruelige, kraftige kvinder af rent hellenisk karakter (uden hensyn til det barbariske præg, de har i sagnene); i billeder af amazone-kamp var det modsætningen mellem skønne mands- og kvindeskikkelser, som kunstnerne søgte at gengive i de forskellige situationer, som kampen frembød: kæmpende på lige fod, sejrende, overvundne, faldne. De arkaiske kunstværker viser os amazonerne rustede som de skythiske bueskytter eller kæmpende i fuld rustning, med harnisk, hjelm, skjold og sværd eller spyd. Men i 5. århundrede f.Kr. skaber de store kunstnere en anden fremstillingsform. Amazonerne afbildes klædte i kort, opkiltet kiton, der kun når til knæet og lader højre bryst nøgent; de fører lette våben: bue og pile eller stridsøkse og et let skjold med to halvmåneformede udsnit på den opadvendende side. Hyppigst kæmper de til hest, sjældnere til fods. I Stoa Poikile i Athen havde Mikon malet athenernes kamp med amazonerne; det samme emne havde Feidias udført i relief på Athena Parthenos' skjold (i Parthenon på Athens Akropolis) og på skammelen under Zeus-statuens fod i Olympia. Efter en antik tradition skal der i Artemis-templet i Efesos have været indviet amazone-statuer af flere af 5. århundredes betydeligste kunstnere: Polykleitos, Feidias, Kresilas og Fradmon. Vi har endnu fra oldtiden kopier af flere statuer af amazoner, hvis originaler efter kunststilen at dømme har hørt til samme tid. Især i det 5. og 4. århundrede f.Kr. smykkedes mange templer og andre pragtbygninger med store kompositioner forestillende amazonekampe, enten udførte i relief som frise (Apollo-templet i Bassai; mausoleet i Halikarnas) eller i grupper, der fyldte bygningernes gavlrum (Asklepios-templet i Epidauros). Også på vaser, bronzegenstande, sarkofager og lignende findes hyppig fremstillinger af amazoner.