LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Ægypten           Ægyptiske guder        


Amon

Amon og Muth
Amon eller Amun - i sammensætninger og i det hele, hvor ordet har svagere betoning, udtalt Amen -, af grækerne i reglen gengivet ved Ammon, ægyptisk guddom, dyrket i flere byer, således navnlig i Theben, men også i andre ægyptiske byer, blandt andet i hovedstaden i det 17. Nomos i Nedreægypten.

Ligesom flere andre guder bragtes Amon allerede tidlig i forbindelse med solguden Ra; han kaldtes derfor ofte Amon-Ra. Da Theben under det 11. Dynasti blev kongesæde og snart efter hele Ægyptens hovedstad, fik Amon stor anseelse i hele landet. Grækerne sammenlignede som følge heraf Amon med deres Zeus, Theben kaldes derfor også af dem Diospolis (Zeus’ by). I indskrifterne kaldes Amon ofte »Amon-Ra, gudernes konge« (Amon-Ra-suten-neteru, hvad grækerne gengiver ved Amonrasonter).

Til ære for Amon var der i Theben rejst flere store templer; af det største er storartede levninger tilbage ved Karnak. Mange ægyptiske konger har arbejdet på dette tempels udvidelse og forskønnelse. Man betegner det ofte som et ægyptisk rigstempel. Et andet Amons-tempel, hvoraf der også er mægtige levninger tilbage, lå ved Luxor. Under det 18. og 19. Dynasti indførtes dyrkelsen af Amon i flere byer i Nubien og i nogle af oaserne.


Amon med vædderhoved
Amon danner med sin hustru Muth og sønnen Khonsu eller Khons den thebanske triade. Amon og Muth afbildes ofte sammen på mindesmærkerne. Amon fremstilles i reglen som menneske med en art hjelm, prydet med to høje fjer, på hovedet. Ved siden heraf fremstilles Amon undertiden, navnlig ofte fra omtrent 700 f.Kr., med vædderhoved med to nedadbøjede horn.

Da Amon fik så stor anseelse, og hans tempel berigedes særdeles meget ved kongernes gaver af krigsbytte og andet, fik dets præsteskab stor indflydelse; det grundlagde et orakel i Amons tempel, som selv kongerne måtte spørge til råds. Under de lidet kraftige konger af det 20. Dynasti steg Amons-præsternes magt, og deres ypperstepræst satte til sidst faroernes krone på sit hoved (11. århundrede f.Kr.). Da Ægyptens konger i den følgende tid kårede sig andre stæder til residens, tabte Theben og med det Amon en del af sin glans og anseelse, navnlig efter byens ødelæggelse ved assyrerne 668. Amons orakel i Theben spillede ingen rolle mere, hvorimod Amon-oraklet i oasen i den libyske ørken omtrent fra samme tid fik stor anseelse.

Ordet Amon betyder på ægyptisk »at skjule«, derfor har man ment, at Amon betyder »den skjulte gud«. Vædderen var Amon helliget; i Thebens hovedgader fandtes hele rækker af sfinkser med vædderhoveder.