Ariadne
Ariadne, datter af den kretiske konge Minos og Pasifae, blev efter det græske sagn forelsket i Theseus, da han kom til Kreta i håb om at dræbe uhyret Minotauros. Ved denne vovelige dåd hjalp hun ham, idet hun gav ham en tråd, ved hvis hjælp han fandt ud af labyrinten, hvori Minotauros opholdt sig (deraf udtrykket Ariadnetråd omtrent: ledetråd). Efter uhyrets død flygtede Ariadne bort med Theseus. Hendes senere skæbne fortælles forskelligt af de antikke forfattere, som har behandlet sagnet. Efter Odysseen blev Ariadne dræbt på øen Dia (måske den samme som Naxos) af Artemis »ifølge Dionysos' angivelse«. Den almindelige fortælling lader derimod Theseus forlade hende på Naxos, mens hun sov (grunden hertil angives forskelligt), og vende tilbage til Athen uden hende. Kort efter kom Dionysos til øen med hele sit følge af satyrer og mainader, fandt den sovende Ariadne. og blev så grebet af hendes skønhed, at han tog hende til ægte. Som vingudens hustru bliver Ariadne udødelig og optages i de olympiske guders kreds. En gylden krans, som Dionysos gav hende i brudegave, hensatte guderne mellem stjernerne på himlen (stjernebilledet Ariadne's krans).

Overalt i Grækenland, hvor Ariadne dyrkedes, var det som gudinde for Jordens frugtbarhed og som Dionysos' hustru. Det er en sandsynlig formodning, at Ariadne opridnelig i visse egne, især på øerne i det ægæiske Hav, har været en frugtbarhedsgudinde, og at det først er den digteriske rehandling af de græske myter og sagn, der har føjet hende som heltinde ind i sagnene om Theseus og Minos. På Naxos fejredes flere fester til Ariadnes ære, dels sørge-, dels glædesfester, ligeså på Kypros og andre steder i den græske verden.

Fortællingerne om Ariadne har ydet den græske kunst en række skønne motiver, som, efter alle vidnesbyrd at dømme, især maleriet tit benyttede til store kompositioner. Disse kendes nu kun af efterligninger i mindre og rent dekorative arbejder: vasebilleder, sarkofagrelieffer, pompejanske vægmalerier og andre; de hyppigst gentagne viser os Ariadne sovende, omgivet af Dionysos og hans følge, og Ariadnes og Dionysos' bryllupsoptog; en antik statue i Vatikanet og en Iignende i Madrid fremstiller den sovende Ariadne som enkeltfigur.