LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Ægypten           Ægyptiske guder        


Atum
Atum (Tum), ægyptisk guddom, der særlig dyrkedes i Heliopolis eller On. Atum var en form af Solguden. Han er den synkende og nedgående sol, der, efter hvad ægypterne antog, hver nat bevægede sig frem under jorden, for hver følgende morgen som morgensolen Harmachis (Horos i horisonten) at hæve sig strålende på ny over himmelens østlige horisont. Atum er derfor Nordens gud, idet solens natlige bane antoges at ligge i nord. Atum fremstilles altid i fuld menneskeskikkelse, med den dobbelte krone, symbolet for herredømmet over syd og nord, på hovedet; i hænderne holder han gerne et scepter og livets tegn. Atum ses ofte fremstillet på mindesmærker, som regel sammen med Harmachis (Horos) og Osiris, således blandt andet på en stele i antiksamlingen i København. I de Dødes Bog omtales han mangfoldige gange. På græsk har hans navn vistnok været gengivet ved Tomos. En enkelt gang omtales også en kvindelig gud, der svarer til Atum; Tumit eller Tumt; således i Denderah.