LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Å
Å er i Danmark den stadige betegnelse for floder og større bække (Gudenå, Suså o. s. v.). Ordet forekommer også i svensk, norsk og islandsk samt genfindes i nedertyske stednavne på -a (Fulda o. s. v.) og højtyske på -ach (Eisenach), men har i dansk, efter landets natur, fået den særlige betydning af en langsomt rindende strøm, der arbejder sig gennem blødt jord.

I dansk folketro tænkes åen befolket med væsner, der lurer på menneskers død (åmand) eller på anden måde vil overliste dem (damhest); et blidere væsen er dog åkonen. I elletræerne ved åens bred tænkes ellefolk (elverfolk) at have deres tilhold; i en folkevise er det elvermøen, der drager ridderen ud i strid strøm og ned i elvehjem. De snoede sandstriber i å og bække har vist givet anledning til troen på kvindelige væsner, der i rindende vand kunne »sno reb af sand«; også et af Eddakvadene taler om møer, der »snoede reb af sand og udgravede den dybe grund«. Det tonende og længselsfulde, der i Sverige og Norge knyttes til forestillingen om elvene (Nøkke), findes ikke i dansk; strengespillet henføres her til elverfolk, udødelighedsl ængsel og sang til havfruer.