LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Kalender        


År
År kaldes den tid, jorden bruger til et omløb om solen.

Efter valget af det punkt i jordens bane, hvorfra man regner årets begyndelse, skelner man mellem forskellige slags år.

Det sideriske år eller stjerneåret
Det sideriske år eller stjerneåret er jordens virkelige omløbstid, efter hvis udløb jorden er kommet tilbage til sit udgangspunkt. Solen vil da vise sig i samme stilling til en bestemt stjerne, for eksempel kulminere samtidig med denne. Efter Newcomb er længden af dette år 365,25636042 dage eller 365 dage 6 timer 9 minutter 9,540 sekunder, og jordens daglige sideriske bevægelse følgelig 59’ 8,19". I løbet af 1.000 år vokser dette år med 0,095 sekunder.

Det tropiske år eller solåret
Det tropiske år eller solåret er tiden, fra jorden er i forårsjævndøgnspunktet, til den kommer tilbage til dette punkt, eller fra det moment, da forårsjævndøgnspunktet og solen kulminerer samtidig, til næste gang denne kulmination finder sted. Da imidlertid forårsjævndøgnspunktet bevæger sig jorden i møde 50,2564 årlig, og den daglige tropiske bevægelse er 59’ 8,33", vil dette år være 20 minutter 23,565 sekunder kortere end stjerneåret. Efter Newcomb er dets længde, gældende for 1900. 365,24219879 dage eller 365 dage 5 timer 48 min. 45,975 sekunder; men da denne bevægelse af jævndøgnspunktet vokser med 0,222 i 1.000 år, vil det tropiske år være 5,3 sekunder kortere om 1.000 år, end det er nu. Det var følgelig 11 sekunder længere på Kristi tid end i vore dage. På grund af nutationen vil imidlertid jævndøgnspunktets bevægelse i en periode på 18,6 år snart være lidt større, snart lidt mindre, end hvad ovenfor er opgivet. Følgelig vil det tropiske år snart være lidt kortere, snart lidt længere end den anførte gennemsnitlige værdi. Således er dets længde fra forårsjævndøgn 1913 til samme tidspunkt 1914 365,245 dage, for samme tidsrum 1914-15 365,236 dage, for 1915-16 365,246 dage og så videre. Dets værdi er udledet ved at sammenligne det antal dage, der indeholdes i et stort antal hele omløb, for eksempel 1.000, med omløbenes antal. Oldtidens astronomer søgte at bestemme dets længde ved at tælle dagene fra det tidspunkt, da solen stod op eller gik ned længst mod nord (længst mod syd), idet man fæstede sig ved dette punkt i horisonten, til det samme næste gang gentog sig. Dette punkt kaldtes vendepunktet, og den dag, da solen gik ned i dette punkt, havde den sin højeste stand om middagen, og skyggen havde sin mindste længde. Herfra har året fået sit navn, og »tropisk« blev så knyttet til den dagcirkel, solen havde på den længste og korteste dag; disse fik navnet vendecirklerne, og fordi solen i oldtiden da stod henholdsvis i Krebsens og Stenbukkens stjernebillede fik disse vendecirkler denne mere specielle betegnelse.

Anomalistiske år
Det anomalistiske år er tiden, fra jorden er solen nærmest (i perihel), til næste gang det gentager sig. Men da dette punkt flytter sig i samme retning som den, hvori jorden bevæger sig, 11,634 årlig, vil dette år være noget over 4 minutter længere end det sideriske år. Efter Newcomb er dets kængde 365,25964134 dage eller 365 dage 6 timer 13 minutter 53,012 sekunder. Det vokser med 2,6 sekunder i 1.000 år. Med navnet det platoniske år betegnes undertiden jævndøgnspunktets omløbstid i ekliptikken i henved 26.000 år, men da er forudsætningen, at denne bevægelse altid er cirka 50" per år; fra et astronomisk standpunkt eksisterer ikke en sådan periode, da loven for denne flytning er mere indviklet.

Måneår med flere
Ved måneår forstås et tidsrum af 12 synodiske måneder (fra nymåne til nymåne); dette er ikke fuldt 11 dage kortere end det tropiske år. Månen bruger 27 dage, 7 timer, 43 minutter og 11,5 sekunder på at rotere om jorden. Det julianske år, som bruges i kronologien, har 365,25 dage. Det borgerlige år indeholder et helt antal dage. Det meteorologiske år regnes fra 1. december.