Brisant
Brisant kaldes et sprængstof, der har den beskaffenhed, at dets fuldstændige eksplosion finder sted i løbet af meget kort tid (cirka 1/500000 sekund). På grund af den herved stedfindende, så godt som momentane gasudvikling vil et sådant sprængstofs virkning over for det omgivende medium, hvis dele ikke kan få tid til at undvige, blive i høj grad ødelæggende og brydende. Bringes et sprængstof til eksplosion i et indelukket rum, vil de luftarter, der udvikles, og som stræber efter at indtage et rumfang, der er mange gange større end det rumfang, sprængstoffet indtog i sin oprindelig tilstandsform, udøve et tryk mod indeslutningens vægge og stræbe at sprænge disse fra hinanden. Foregår nu denne gasudvikling nogenlunde langsomt, således at det tryk, der udøves på indeslutningens vægge, i begyndelsen er temmelig lille og derefter, vokser lidt efter lidt, til det når sin maksimumsværdi, har man med et lidet brisant sprængstof at gøre; foregår den derimod så hurtig, at maksimumsværdien nås så at sige øjeblikkelig, har man med et brisant sprængstof at gøre, og jo kortere tid der medgår, desto brisantere siges sprængstoffet at være. Briante sprængstoffer anvendes til sprængninger, derimod ikke som drivkraft i skyts, idet deres virkning mod våbnene ville være alt for ødelæggende. De almindeligste brisante sprængstoffer er nitro-præparater eller pikrinsyrepræparater og går under en mængde forskellige navne som for eksempel skydebomuld, nitroglycerin, dynamit, melinit, lyddit, ecrasit, kresylit og så videre.