Buccina

En romersk buccinablæser
Buccina eller bucina (latin), et romersk blæseinstrument af metal, omtrent kredsformig bøjet og forsynet med en tværstang for afstivningens skyld; det var konisk udboret og lydtragten ofte dannet i form af et vildt dyrs gab. Det benyttedes oprindelig som hyrdehorn - og kan som sådant føres tilbage til assyrernes tid - senere navnlig som krigsinstrument. Den blæsende (buccinator) bar instrumentet slynget om skulderen, således at lydtragten ragede frem over hans hoved.

Med lyden af buccina forkyndtes afløsningen nattevagterne (ad primam, secundam ... buccinam o: den første, anden . . . nattevagt), sammenkaldtes folket og gaves fra feltherrens kvarter hovedsignalet, der så førtes videre ud til hærens enkelte afdelinger ved lituus eller tuba (den lige trompet).

Buccina er - også for navnets vedkommende - oprindelsen til den moderne basun (tysk: posaune). Hos digterne findes buccina som betegnelse for tritonsmuslingen, på hvilken tritonerne tænkes at blæse, ligesom man træffer ordet buccinator anvendt om den, der i overført betydning udbasunerer noget.