Belger
Belger (bélgæ), befolkningen i den nordøstlige tredjedel af Gallien, der kaldes Belgien. Efter Strabo skal belgerne være indvandrede øst fra, og Cæsar regner Belgien for halvt germansk. Dog adskilte belgerne sig hverken i sprog eller sæder fra de øvrige galler. Kun var de mere barbariske og mere krigerske end de fleste af deres stammefrænder. De levede af kød og mælk. Belgiske skinker kom som handelsartikel lige til Rom. Deres klædedragt var forarbejdet af fåreuld. De bar brogede kapper og vide benklæder. Deres våben var et langt sværd, der hang ved krigerens højre side og et skjold samt lanse og kastespyd. De grovere arbejder overlod de deres kvinder.

Belgerne bestod af mange stammer, der kun i krigstid valgte en fælles fører; deres hele våbendygtige mandskab anslås af Strabo til over 1 million. Til de vigtigste stammer hørte: Bellovakerne omkring Beauvais, nervierne ved floden Sambre, aduatukerne, tungrerne ved Tongern, remerne ved Reims, suessioneme ved Soissons, atrebaterne ved Arras, ambianerne ved Amiens, viromanduerne i Vermandois. Yderst ved stranden boede morinerne og menapierne.

Da Cæsar ville underkaste sig Gallien, vendte han sit hovedangreb mod belgerne, idet han indså, at når disse var underkastede, ville resten af Gallien af sig selv falde i hans hænder; men det kostede flere års hårde kampe at bryde belgernes modstand, og flere gange led romerne nederlag over for disse krigerske folk.

Belger forekommer også som navn på en britisk stamme, der boede i det sydøstlige England og havde byer som Magnus Portus (Portsmouth), Venta Belgarum (Winchester), Clausentum (Southampton) og Brige (Brighton). De mentes at være stammefrænder af belgerne på fastlandet og var ligesom disse yderst krigerske. Under kejser Claudius blev de dog underkastede romerne af Plautius og blev snart helt romaniserede.