LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Borger
Borger er et plattysk ord, som er indkommet i dansk i de sidste århundreder af middelalderen og efterhånden har afløst de ældre udtryk bymand, købstadmand og lignende.

Det brugtes således fra først af alene om købstædernes beboere, og endda ikke om alle disse, men kun om de egentlige aktive medlemmer af kommunen, der havde ret til at tage del i byens styrelse, til at drive borgerlig næring og benytte bymarken, og som på den anden side - i hvert fald i første linje - måtte bære »byens tynge«.

Som borger betragtedes vistnok fra først af den, der havde hus og grund i byen, men efter udviklingen af stænderadskillelsen lagde man ved siden heraf tillige vægt på, at vedkommende drev borgerlig næring (handel eller håndværk), således at de borgerlige rettigheder i hvert fald mange steder ikke indrømmedes de grundejere, med hvilke dette ikke var tilfældet. For tilflyttedes vedkommende krævedes der tidligt en formelig med edsaflæggelse forbundet optagelse i borgersamfundet, hvilket kaldtes at erhverve »borgerskab« og var en betingelse for udøvelse af de ovennævnte rettigheder, navnlig retten til at drive borgerlig næring. Senere stilledes samme fordring også med hensyn til borgersønner, når de ville nedsætte sig som selvstændige næringsdrivende i byen, men her viste det sig i lang tid vanskeligt at få den gennemført. Endnu i 18. århundrede herskede der både på dette punkt og med hensyn til ikke-næringsdrivende grundejere, hvilke ikke kunne tage borgerskab, adskillig vaklen i praksis. Den nyere lovgivning har efterhånden opløst det gamle borgerbegreb, idet den har knyttet de enkelte rettigheder og pligter til hver sine betingelser. Kommunal valgret, der endnu i nyere tid var afhængig af borgerskab, dog at siden 1837 også grundejere kunde erhverve sådant, er det nu ikke mere, og heller ikke har besiddelse af borgerskab længere nogen betydning med hensyn til beskatningen eller, bortset fra enkelte tilfælde, med hensyn til pligten til at overtage borgerlige ombud. Derimod er det stadig en betingelse for retten til at drive borgerlig næring, men kan på den anden side her fås, uden at den pågældende behøver at være grundejer i byen eller endog blot at have bopæl der.

I de sidste århundreder har borger fået en ny betydning, idet det ved siden af købstadborgeren nu også betegner statsborgeren.