Bøtø Nor
Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), indsø eller rester af en smal, langstrakt, meget lavvandet sø, der strækker sig fra syd til nord på Falsters sydspids. Tidligere har Bøtø Nor været en 16 kilometer lang og henved 1.300 meter bred bugt, der trængte ind på Falsters sydøstkyst fra Østersøen, hvorfra den skiltes ved en smal landstrimmel eller ø Bøtø (oprindelig delt i Langø mod nord, det egentlige Bøtø i midten og Bøtø Fang mod syd), da der både var et nordligt og sydligt indløb til bugten. Men efterhånden blev øen landfast med det øvrige Falster, idet det nordlige indløb tilsandede, og bugten forandredes til en strandsø. Også det sydlige tilløb var meget smalt og havde tilbøjelighed til at sande til, således at søen ved det stærke tilløb fra det omliggende land ofte gik over sine bredder og skadede de omliggende jorder. Man havde derfor allerede tidligere tænkt på at inddæmme og udtørre den. Dette arbejde begyndte fra 1860 ved dannelsen af Aktieselskabet til Bøtø Nors udtørring. Der dannedes et nyt udløb på vestsiden af Falster nord for landsbyen Marrebæk, indløbet fra Østersøen blev lukket, og der byggedes dæmninger for at beskytte den mod oversvømmelser fra havet. Den store stormflod 13. november 1872 gjorde et betydeligt afbræk i arbejdet, idet dæmningerne blev gennembrudt, og arealet atter oversvømmedes. Arbejdet er dog fortsat, og i dag er der alene 100 hektar tilbage som i 1972 blev udlagt som fuglereservat. I fuglereservatet er der mulighed for at se helt op til 150 forskellige fuglearter i løbet af et år. Sædgæs anvender området om vinteren som opholdsplads når de kommer fra det nordlige skandinavien og Rusland. Traner kan ses om sommeren. Pumpestationen som blev anvendt fra 1871 og frem, til tørlægning af Bøtø Nor, er i dag fredet og museum.