Brint
Brint (eller hydrogen, fra græsk hydro, vand, og genes, danner/dannende) er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brint
 
H
Li  
 
 

Fakta
Kemisk symbol H
Synonym Hydrogen
Atomnummer 1
Gruppe 1 (I)
Periode 1
Fysiske og kemiske egenskaber
Gennemsnitlig atomvægt 1,00794 g/mol
Stabile isotoper 1H, 2H
Smeltepunkt -259,34°C
Kogepunkt -252,87°C
Densitet 0,088 g/L (25°C, 101,325kPa)
Diverse
CAS-nummer 1333-74-0

Brint er luftformigt ved atmosfærisk tryk. Frit brint optræder som brintmolekyler, H2. Brint er brændbart.

1. Det stabile hydrogen H (1H) med en neukleon; en proton.
2. Det stabile deuterium D (2H) med to neukleoner; en proton og en neutron.
3. Det radioaktive tritium T (H) med tre neukleoner; en proton og to neutroner.

Brint er et af de få brændstoffer der har højere brændværdi end olie og benzin. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. Ved forbrænding af brint dannes vand.

Det danske navn blev dannet 1814 af H.C. Ørsted ud fra ældre dansk eller svensk »brinne« (brænde).

Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 3/4 af universets masse. På jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule frit brint i jordens atmosfære (cirka 1 ppm efter volumen). Frit brint fremstilles blandt andet ved elektrolyse af vand.