Brotain
Brotrain var de med 3, 4 eller 6 heste forspændte og med feltbromateriel læssede vogne samt det til dette materiels betjening hørende mandskab, der fandtes ved en felthær, for at man let og hurtig kunne tilvejebringe en overgang over en vandhindring. Brotrain deltes normalt i let brotrain hovedsagelig bestemt til at følge rytteriet og i svært brotrain, med hvilket der skulle kunne slås broer eller bygges færger, der var stærke nok til at bære felthærens tungeste køretøjer.

Et brotrain deltes atter i broekvipager, der med et vist antal vogne knyttes til hærens enkelte dele som divisionsbrotrain, korpsbrotrain, armébrotrain og lignende. Broekvipagernes størrelse og sammensætning var i øvrigt meget forskellig i de forskellige lande, men de kunne som regel atter udskille et mindre antal køretøjer med materiel til en kortere bro.

Eksempel fra Danmark og Tyskland omkring 1900
Det danske lette brotrain var læsset med det såkaldte flydebromateriel, idet der her på hver 4-spændig vogn fandtes 7 flåder, med hvilke der kunne slås cirka 7 meter rytterbro eller cirka 14 meter spang. Det danske svære brotrain bestod af 24 4-spændige vogne og kunne deles i 2 ekvipager, med hvilke der i alt kunne slås cirka 100 meter normalbro eller cirka 130 meter løbebro. Med det tyske lette brotrain eller kavaleribrotrain, der af hvert rytterregiment medførtes på to 6-spændige vogne, kunne slås cirka 8 meter rytterbro eller cirka 20 meter spang og med det tyske svære brotrains korpsbrotrain, der består af 32 4- eller 6-spændige vogne, cirka 75 meter svær eller cirka 125 meter let normalbro eller cirka 155 meter løbebro.