LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


C
1. Det tredje bogstav i det latinske alfabet. I det etruskiske sprog stemte lukkelyde, så de overtog det græske gamma for at skrive /k/. I begyndelsen brugte romerne C for både /k/ og /g/. Måske på et endnu tidligere tidspunkt, var det alene /g/, mens de brugte K for /k/
Enkelte hævder, at det semitiske gîmel var et billede af en kamel. /k/ udviklede ganelyd og velare allophoner på latin, højst sandsynlig efter etruskisk indflydelse. Derfor har bogstavet C mange forskellige lydværdier i dag. Blandt disse /k/ og /s/ på fransk, /k/ og /T/ (som Engelsk Th i Thin) i europæisk castiliansk, /k/ og /tS/ (som engelsk Ch) i italiensk.
2. C repræsenterer tallet 100 (ethundrede) i romertallene. Centrum på latin.
3. C er betegnelsen for et vitamin.
4. Programmeringssprog. C er et meget udbredt programmeringssprog der har sine rødder i UNIX-verden. Størstedelen af UNIX er skrevet i C. C startede sit liv netop til udvikling af UNIX, og var i starten blot en videre udvikling af sproget B, derfor kaldte man det C. Så vidt vides har der aldrig eksisteret et sprog ved navn A. C er i dag standardiseret under navnet ANSI C, men de fleste peger dog på »The White Book« eller »Kernigan og Richie«, forfatterne af C, som bogen der definerer C.
Oprindelig var C et sprog der tillod brugeren meget store frihedsgrader, egentlig en slags struktureret assemblerkode, der fokuserede på at skrive programmer der var lettere at læse og vedligeholde end assemblerkode, men samtidig kørte så hurtigt som muligt. Problemet med tidlig C var at det var »nemt« at skrive programmer der fik computere til at gå i baglås, hvilket gjorde C mindre egnet end for eksempel Pascal, til at udvikle andet end system programmel. Ordet C er fortsat med den objekt-orienterede videreudvikling af C, C++.
5. Partibogstav for det konservative folkeparti.
6. I fysikken forkortelse for celsius, coulomb og curie.
7. Kemisk tegn for carbon.
8. I musikken er C grundtonen i den diatoniske C-dur skala.