LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Verdens lande            Spanien         


Catalonien
Catalonien
Cataloniens flag
og våbenskjold
HovedstadBarcelona
Areal32.114 km²
Befolkning7.134.697 (2006)
Catalonien, Cataluña, landskab og autonomt område i det nordøstlige Spanien, tidligere fyrstendømme (el principado de Cataluna), grænser mod nord til Frankrig, hvorfra det adskilles ved Pyrenæerne, mod vest til Aragonien, mod syd til Valencia og mod øst til Middelhavet, således at det danner en trekant. Arealet er 32.114 kvadratkilometer med (2006) 7,1 millioner indbyggere.

Når man undtager nogle af floddalene og kystsletterne, især ved flodmundingerne, er Catalonien et ikke særligt frugtbart land, og når det alligevel efter spanske forhold er velhavende og i god tilstand, skyldes det beboernes flid og udholdenhed. I kystegnene fra Barcelona og syd på vokser oranger, oliven og dværgpalmer, ellers dyrkes mest hvede, majs, vin, hamp og havesager. Kvægavlen er ikke betydelig, men bjergene er rige på jern, salt, kul, svovl, marmor og andre stenarter, uden at bjergværksdriften dog er fremtrædende. Det er derimod industrien og handelen, i hvilke henseender Catalonien står højest blandt alle Spaniens landskaber; det er disse næringsveje, der gør Catalonien til Spaniens rigeste landskab. Catalonierne (Catalanes) er energiske, driftige, mådeholdne folk med en højt opdreven nationalfølelse og frihedskærlighed; de har en livligere omgangstone end de egentlige spaniere, kastilianerne, mod hvem de ofte indtager en fjendtlig holdning, der flere gange har ført til separatistiske bevægelser, ligesom de dannede klasser mest taler det catalonske (lemosinske) sprog, der stærkt nærmer sig det provencalske.

I administrativ henseende deles det i 4 landskaber: Lérida, Gerona, Barcelona og Tarragona. La Generalitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien. Den består af et parlament, en præsident og et udøvende råd. Størsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien. Regionen har siden 1979 kæmpet for højere grad af selvstyre, til trods for at den har det tredje højeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet. La Generalitat bestemmer selv i sager som gælder kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed, men når det gælder ting som uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Et vigtigt symbol for Catalonien er det gul- og rødstribede flag, Senyera. Af dem som kæmper for catalansk selvstyre bruges ofte en variant af flaget, som har en blå trekant med en hvid stjerne inderst ved stangen. Officielle sprog er catalansk, spansk og occitansk.

Historie
Catalonien var allerede på romernes tid en blomstrende provins, der hørte til Hispania Tarraconensis. Under folkevandringen blev det besat af alanerne og fra begyndelsen af 5. århundrede af vestgoterne, der skal have givet det sit navn (Gothalonia). I begyndelsen af 8. århundrede blev det erobret af araberne, men under Karl den Store kom det til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab, den spanske mark, og blev styret af frankiske grever, som efter Karl den Tykkes død (888) gjorde sig uafhængige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien. 1137 forenedes dette fyrstendømme med Aragonien, og ved Ferdinand af Aragoniens giftermål med Isabella af Kastilien blev Catalonien endelig en del af det spanske rige. Det beholdt dog sin egen, meget frisindede forfatning og sine ejendommelige institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18. århundrede, da Filip 5. ophævede dem, fordi catalonierne under den spanske arvefølgekrig havde været ivrige tilhængere af Østrig.

I modsætning til de øvrige spaniere udvandrede catalonerne livligt, og de kunne træffes i næsten alle Nordamerikas havnestæder.