LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Møbler        


Chatol
Chatol, af middelaldersk latin scatula, betød oprindelig et gemme for penge og værdisager, gik derfra over til at betyde regenters partikulærkasse, og i Tyskland kunne de kilder, hvorfra dens indtægter flød, kaldes derefter: Chatolbyer, chatolgårde, chatolbønder.

Dette gemme fik møbelform, forsynedes med skuffer og lukker ofte med hemmelig aflåsning, kombineredes med et bord og forfærdigedes med buet eller skrå klap til at slå ned eller en plads til at drage ud, så at det blev et skrivemøbel. Således fandtes det under navnet chatol i Tyskland og Danmark fra 17. århundredes midte. I Frankrig hed det bureau.

Senere blev chatollet kombineret med dragkisten som underdel, og i 18. århundrede øgedes det med en høj opsats, lukket med døre og forsynet med skuffer. Denne form for chatol stammer fra Flandern eller Holland, men blev aldrig hjemme i Frankrig. I Danmark fandtes chatollet i begge former, den første i Frederik 4.s tid, den sidste senere, og voksede op til enorme monumentale møbler undertiden med glasdøre for en udstilling af husets sølvsager, glas og porcelæn.

Det blev i Danmark og Norge stuens fornemste møbel, et familiestykke, holdt højt i ære. En senere form for chatol er sekretæren, hvis chatolindretning har en lodret klap, som nedslået tjener til skrivebord, og har skuffer i underdelen. Går disse op til møblets fulde højde, hedder det en chiffoniere.

Ældre dansk navn: Skatol.