Dekan
Dekan (Decanus) kaldtes i slutningen af romertiden en fører for 10 soldater, men navnet bruges også om den mand, der havde tilsyn med 10 munke, og ned gennem tiderne kendtes et sådant embede endnu inden for klostrene. Da der oprettedes domkapitler, knyttedes hertil i reglen en dekan, der i værdighed havde rang efter præpositus (provsten) eller archidiakonen, undertiden endog (som i Roskilde) over disse, og i alt fald var en højtstående prælat.

Forskellig fra denne dekan ved domkapitlerne var de såkaldte landdekaner (Decani rurales), en slags provster, der fra 9. århundrede afløste archipresbyterne. I de evangeliske kirker bruges betegnelsen sjælden, undertiden om forstanderen for reformerte præsters kredse. Derimod bruges navnet ved universiteterne om forstanderen for et fakultet, valgt blandt professorerne, som oftest for 1 år. Ordet er gået over i engelske dean, fransk doyen og så videre.