Dannebrogordenen
1671, samme år som kong Christian 5. havde udstedt grevernes og friherrernes privilegier, rangforordningen med mere, oprettedes dannebrogordenen ved en højtidelighed på Rosenborg 12. oktober. Dagen efter den senere kong Frederik 4.s fødsel, udnævnte kongen de 23 første riddere - Erik Banner og en udlænding havde dog på grund af bortrejse modtaget ordenen noget før - blandt andet Griffenfeld, Cort Adeler, Jørgen Bjelke, Jens Juel, Hahn og Fr. Ahlefeldt, idet han selv hængte ordensbåndet om halsen på hver enkelt. Ridderslaget var opgivet ligesom ved salvingsfesten samme sommer.

Først 1. december 1693 udstedtes ordenens statutter, der foreskrev, at den kun måtte tælle 50 medlemmer, alle af adel. Disse udgjorde da en klasse. Ridderne skulle ved venstre side bære et guldkors, hvidt emaljeret med rød kant, besat med taffelstene, hængende i et bredt, rødrandet hvidt silkebånd over brystet fra højre skulder - heraf betegnelsen »hvid ridder« - endvidere på højre side af brystet et på en sølvbroderet stjerne hvilende sølvbroderet kors med røde kanter, bærende kongens navnetræk og ordet restitutor (omtrent: genopretter). Samtidig normeredes en højtidsdragt for ridderne, som, når denne blev benyttet, skulle bære det førstnævnte kors om halsen i en guldkæde, dannet af rødrandede, hvide kors, hvorimellem vekselvis kongerne Valdemar Sejrs og Christian 5.s kronede navnecifre. I statutterne udtaltes blandt andet at »Ordenen af Dannebrog« allerede var indstiftet 1219 af førstnævnte konge - hvilken påstand officielt stadig opretholdes i Statshåndbogen men »siden ved Tidernes Ælde og Forandring ganske var bleven glemt og som i Graven nedlagt«.

Nogle år efter udnævnelsen af de første riddere havde landets dalevende mest navnkundige lærde, lægen Thomas Bartholin, på tilskyndelse af Griffenfeld, der havde hovedandelen i ordenens oprettelse, og på grundlag af arkivstudier, som tilskreves Villum Worm, udgav et på latin affattet skrift om dannebrogsordenen, i hvilket han ved lærde citater og konstruerede påstande søgte at bevise, at ordenens historie kunne føres tilbage til tiden efter Volmerslaget. Allerede Sperling, Klevenfeld og Suhm tog ganske afstand herfra. A. D. Jørgensen hævder, at Bartholins bevisførelse »helt igennem er bygget på mistydede eller opfundne aktstykker og forfalskede billeder - nogle tapetfremstillinger - idet han dog ikke frakender selve tanken en vis historisk berettigelse da det må antages, at dannebrog netop dengang er fremkommet som tegn på en dansk ridderorden i Estland i lighed med den få, år før stiftede tyske i Lifland.

Kort efter Frederik 6.s tronbestigelse indlededes - ved kgl. åbent brev af 28. juni 1808 - en hel ny epoke i dannebrogsordenens historie. Ordenen skulle for fremtiden være »et udvortes tegn på erkendt borgerværd« for alle undersåtter »uden hensyn til stand eller alder«. Den kunne erhverves »ved udmærkede fortjenester og handlinger, såsom ved fortrinlige beviser på tapperhed, indsigt og mandighed hos krigeren, på troskab, indsigt og nidkærhed hos embedsmanden, ved opofrelser for konge, fædreland og medborgere, heldig, med anstrengelse forbunden, og for staten gavnlig udførelse af vanskelige foretagender, nationen hædrende fremskridt i videnskaber og kunster, sindrige opdagelser, hvorved ny velstandskilder åbnes for staten, samt almennyttige, ny og heldige anlæg i landets agerbrug, industri og handel«. Ordenen inddeltes samtidig i 4 klasser: Storkommandører (med rang i 1. klasse nr 8 og titlen ekscellence), Storkors (2. rangklasse nr 1), kommandører og riddere, hvortil sluttede sig dannebrogsmændenes hæderstegn. Alle de hidtidige riddere af dannebrogsordenen gik over i storkors-klassen. Ved kgl. åbent brev af 21. februar 1842 blev storkommandør-klassen sat foran og over ordenen, idet der i denne klasse for fremtiden kun skulle optages fyrstelige personer (f. t. - 1916 - Tsar Nicolaus 2., prins Valdemar, kongerne Haakon 7., Konstantin og Georg 5.); ordenen kom altså nu til at bestå af tre klasser. En udvidelse fandt imidlertid sted, da kommandør-klassen ved reskripter af 2. oktober 1861 og 21. marts 1864 deltes i to grader, henholdsvis for ud- og indlændinges vedkommende. Allerede 1808 optog Frederik 6. fremmede magters undersåtter i ordenen.

Dannebrogsordenens kors, ens for alle tre klasser, dog noget mindre for riddernes vedkommende, er af guld, belagt med hvid emalje med rød rand, det bærer på aversen devisen »Gud og Kongen«, i midten Christian den 5.s kronede navneciffer; korsets 4 arme forbindes med guldkroner, over den øverste korsarm ses det kronede navnetræk i guld for den konge, der har optaget den pågældende person i ordenen. Både i det ovennævnte åbne brev af 28. juni 1808 og i anordning af 28. januar 1809 for dannebrogsmændene fastholdtes påstanden om ordenens indstiftelse af Valdemar Sejr, synlig fremhævet ved anbringelsen af dennes kronede initial (et W) i midten af korsets revers, på hvilken - i fligene - årstallene 1219, 1671 og 1808 samt Frederik 6.s navnetræk er anbragt. Storkommandørkorset har et særligt udseende, idet aversen er besat med diamanter, devisen og de tre kongers navnetræk (ingen årstal) har plads på korsets revers. Ordenen bæres i et hvidt vatret silkebånd med røde kanter; forskelligt i bredde for de 3 klassers vedkommende.

Storkommandørerne bærer korset om halsen, storkorsridderne ved venstre side i et bredt bånd over brystet fra højre skulder - gejstlige og personer, der tillige er elefantriddere, om halsen - og på ordenens nedennævnte højtidsdage i den allerede omtalte brystkæde. Det oprindelige med taffelstene besatte kors erstattedes ved reskripterne af 2. oktober 1861 og 21. marts 1864, henholdsvis for ud- og indlændinges vedkommende, med det almindelige, overførte beskrevne ordenskors. Storkorsridderne bærer desuden på venstre side af brystet en sølvstjerne - der også tildeles med diamanter - med det rødrandede, hvide kors, forsynet med devisen og det kronede W. Kommandørerne bærer korset om halsen, for 1. grads vedkommende tillige et sølvbrystkors med indskrift som på storkorsstjernen. Ridderne bærer korset på venstre kjoleopslag.

Storkorsriddernes våbenskjolde med navn, udnævnelsesdato og valgsprog ophænges i Frederiksborg Slotskirke; ældre skjolde er dog nu anbragte i slottets trappetårne. Ordenens medlemmer nyder en efter klassernes trinfølge forskellige militær honnør, for dem alle gælder det, at ingen legemlig eller vanærende straf kan fuldbyrdes for deres vedkommende, før de er udslettet af ordenen. Dennes højtidsdage falder, foruden på den regerende konges fødselsdag, endvidere på Frederik 6.s, Christian 5.s og Valdemar Sejrs fødselsdage, 28. januar, 15. april. og 28. juni; den på disse dage foreskrevne festligholdelse er dog, ligesom storkorsriddernes ordensdragt, nu gået af brug. Optagelse i ordenen er et kgl. prærogativ. Udnævnelsen forsynes derfor ikke med nogen ansvarlig ministers parafering. Til varetagelsen af dannebrogordenens og elefantordenens anliggender blev der samtidig med fornyelsen 1808 oprettet et ordenskapitul.