LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Sprog        


Dansk
Dansk er et nord-germansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af cirka seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Dansk tales også i Sydslesvig (i Flensborg cirka 20 %) samt på Færøerne og Grønland. Dansk er tæt forbundet med norsk. Fra et sprogvidenskabeligt synspunkt kan den fremherskende form af norsk, bokmål (og i endnu højere grad riksmål), betragtes som dansk, i hvert fald hvad skriftsproget angår. Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.

Et kendetegn ved dansk er stød, men sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.

Alfabet
Dansk skrives med det latinske alfabet, med tre ekstra bogstaver: Æ / æ, Ø / ø, og Å / å, som kommer i slutningen af det danske alfabet, i den rækkefølge.

Fonologi
Den danske fonologi kan være ret svær at begribe for udlændinge. Dansk har et usædvanlig rigt vokalinventar, hvor der skelnes mellem 16-18 forskellige vokalkvaliteter. Desuden skelnes der mellem korte, lange og stødte vokaler.

De danske konsonanter svækkes i stavelsesfinal position, hvilket gør at der findes flere vokoide konsonanter som i for eksempel mad, hav, mor.

Det tryksvage e, schwa, smelter ofte sammen med nabolyde (schwa-assimilation) som derved bliver stavelsesbærende.

De uklare grænser mellem vokaler og konsonanter gør at det er almindeligt i dansk med lange vokaliske sekvenser, såsom i røget ørred, som kan være vanskelige at afkode for folk der ikke har dansk som modersmål.