LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


De hundredarmede
De hundredarmede (hekatoncheirer og på latin centimaner) var efter Hesiodos'es teogoni sønner af Gaia og Uranos. De var tre jætter, Kottos, Briareos (eller Obriareos) og Gyes, med 100 arme og 50 hoveder.

Uranos frygtede deres styrke; derfor holdt han dem lænkede under Jorden ved dens yderste grænser. Her sad de fængslede, indtil de olympiske guder løslod dem. Som tak hjalp de hundredarmede guderne i kampan mod titanerne, som de overvældede med stenkast.

Titanerne blev fængslet i Tartaros, hvor De hundredarmede var Zeus'es trofaste fangevogtere.

I den hellenistiske litteratur nævnes De hundredarmede også som deltagere i kampen mod giganterne.

I Iliaden fortælles at Briareos, »hvem menneskene kalder Aigaion« hjalp Zeus; da de andre olympiske guder ville gøre oprør mod ham.