Douglas
Douglas, en af Skotlands ældste og berømteste adelsslægter, som gennem flere århundreder spillede en stor rolle i dets historie; navnet Douglas kommer af det gæliske dubh glas (det sorte vand). Familien Douglas havde sine godser i nærheden af den engelske grænse, og dens medlemmer blev derfor ofte udnævnt til førere i grænsekrigene.

1) William Douglas, kæmpede på Wallaces side mod Edward 1., men døde i engelsk fangenskab 1298.

2) Hans søn James støttede Robert Bruce, sejrede ofte over englænderne og blev så frygtet i England, at man skræmte børnene med »Sorte Douglas«. Robert Bruce testamenterede ham 1329 sit sværd og bad ham om, at han ville bringe hans hjerte til Palæstina, men på vejen faldt Douglas mod maurerne i Spanien 1330.

3) Dennes bror Archibald 1. styrede Skotland i kong David Bruces mindreårighed, men faldt mod englænderne 1333.

4) William, dennes søn, deltog i mange kampe både mod England og i Frankrig (Slaget ved Poitiers 1356). 1371, da kong David Bruce var død, gjorde han fordring på tronen, men trådte tilbage for Robert Stuart. Han blev 1358 den første greve af Douglas og døde 1384.

5) Dennes søn James kæmpede med Henry Percy (Hotspur) i Northumberland og faldt mod ham 1388. Fra hans uægte søn William nedstammer en endnu eksisterende linje, hvis overhoved har titlen Markis af Queensberry.

6) Titlen som greve af Douglas arvedes af James Douglas' farbror Archibald 2. (død 1400), der længe havde været vogter af grænsen mod England.

7) Hans søn Archibald 3. var gift med en datter af kong Robert 3. og sandsynligvis medskyldig i mordet på dennes søn, tronfølgeren David, hertug af Rothesay (behandlet i Walter Scotts Roman St Valentins Dag). Han var længere tid i engelsk fangenskab, drog derefter til Frankrig for at hjælpe Karl 7. og faldt her ved Verneuil 1424.

8) Hans søn Archibald 4. blev 1438 Skotlands regent under Jakob 2.s mindreårighed, men døde allerede året efter. Familien Douglas' magt var nu så stor, at den øvrige adel blev misundelig, og hans unge sønner blev derfor lokket til Edinburgh og myrdede 1440. Deres søster Margaret, »den smukke pige fra Galloway«, blev gift med sin fætter

9) William, som oprindelig var en nær ven af Jakob 2., men siden faldt i unåde, blev lokket til slottet Stirling og der dræbt af kongen med egen hånd (1452).

10) Hans bror James søgte at hævne sin bror, men blev slået 1455 og måtte flygte til England. Hans godser blev konfiskerede, og stamslottet Douglas Castle gik over til sidelinjen Angus. James Douglas gjorde 1483 et indfald i Skotland, men blev fanget og sat i kloster, hvor han døde 1488. Hermed uddøde slægtens hovedlinje, de sorte Douglaser. Linjen Angus (»de røde Douglaser«) nedstammede fra en uægte søn af Douglas (4) George, der var blevet greve af Angus. En anden George (død 1462) erhvervede stamslottet Douglas fra den ældre linje. Hans søn,

11) Archibald Douglas, deltog stadig i sammensværgelser mod Jakob 3. og indlod sig i øvrigt i forbindelse med de engelske konger Edward 4. og Henrik 7. om at skaffe dem Skotlands trone. Senere blev han formynder for Jakob 4. og dennes kansler. Han døde 1514, kort efter at en mængde af familien Douglas var faldet ved Flodden mod englænderne.

12) Archibald, sønnesøn af Douglas (11), ægtede 1514 Margaret Tudor, enke efter Jakob 4., og blev en tid Skotlands regent under Jakob 5.s mindreårighed. Allerede 1515 blev han dog fordrevet, og senere blev hans forhold til enkedronningen så dårligt, at de blev skilt. 1529-43 opholdt han sig i landflygtighed i England, vendte derefter tilbage til Skotland og døde 1557. Hans datter Margaret var gift med Mathew Stuart, greve af Lennox, og blev mor til Henry Darnley. Hun arbejdede ivrigt på at få sin søn gift med Marie Stuart og blev dennes bitre fjende efter Darnleys mord.

13) Archibalds brorsøn James (født 1520) var gift med greven af Mortons datter Elisabeth og blev efter sin svigerfar greve af Morton. Den dygtige statsmand spillede i en årrække en stor rolle i Skotland. Han var på forhånd fjende af Marie Stuart som ivrig protestant, ven af John Knox og tilhænger af England. Morton var ophavsmand til mordet på Rizzio og medvider i drabet på Darnley. Da Marie ægtede Bothwell, rejste han oprør mod hende og fangede hende ved Carberry Hill (1567). Fra nu af var han en af de ledende mænd i landet og blev 1572 selv regent. Efter at Jakob 6. var blevet myndig (1578), forenedes Det katolske Parti med de mange fjender, som James Douglas’ voldsomhed og pengegriskhed havde skaffet ham. Han blev anklaget for sin andel i Darnleys mord og henrettet 1581. Den sidste af slægten Angus døde 1761 som hertug af Douglas. Titlen som lord Douglas føres nu af en kvindelig sidelinje.

14) Robert Douglas af sidelinjen Whittingham, født 1611, udvandrede til Sverige og kæmpede i Gustaf Adolfs krige. 1647 blev han general og 1654 svensk greve. Han udmærkede sig i den polske krig 1656-57 og erobrede senere Livland og Kurland. Han døde i Stockholm 1662 og blev stamfar til de svenske grever Douglas. Hans sønnesøn

15) Gustaf Otto, født 1687, død cirka 1763, blev taget til fange ved Pultava 1709 og gik nogle år senere i russisk tjeneste. 1717 blev han generalguvernør i Finland og optrådte med stor grusomhed mod sine landsmænd. Senere blev han russisk general og guvernør i Reval.