Erik
Erik, nordisk mandsnavn, ældre Eirik (af ei, altid, og rikr, mægtig).


Erik, nordiske sagnhelte.

1.
Erik den Målspage (o: vis i tale) norsk høvding fra Stavangerfjord, der efter mange oplevelser ved det danske hof vakte kong Frode (Fredegod) af uvirksomhed og fik hans søster Gunvar til ægte.

2.
Erik, svensk konge, der fælder og fældes af sin bror Alrik.

3.
Erik, søn af Regnar Lodbrok, blev på et togt til Uppsala fanget af kong Eystein og valgte døden ved at kastes i nedplantede spyd; Bagnars-saga har en indtagende skildring af hans stifmoder Aslogs sorg ved hans død og hendes påfølgende hævn; Saxo kender også Eriks død for kong Eystein, men lader hans bror Agnar falde, ikke i samme slag, hvor Erik fanges, men under forsøg på at hævne hans død.