LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Eris
Eris (græsk: splid, tvedragt), græsk gudinde, kampguden Ares' ven og søster, der med iver udstrør splid og strid og aldrig forlader slaget, selv om de andre guder drager sig tilbage. Eris udsendes af Zeus, og hendes kampskrig er ligesom Mars' mægtigt og forfærdeligt og ægger mændene til kamp. Således skildres Eris hos Homer. Ifølge Hesiodos er Eris datter af natten, hun er mor til al slags ondt, til Ponos (smerte), Lethe (glemsel), Limos (sult), Ate (forbrydelse) og så videre.

Om Eris fortælles det, at ved Peleus' bryllupsfærd med Thetis kastede hun, der var den eneste af alle guder, som ikke var indbudt, et gyldent æble med påskriften: »til den skønneste« ind mellem gæsterne, hvad der fremkaldte strid mellem Hera, Athena og Afrodite. Paris' dom, der tilkendte Afrodite prisen, førte som bekendt til den trojanske Krig. Dette sagn er dog rimeligvis yngre end Alexander den Store's tid.

Hos romerne svarer Discordia til Eris. Discordia tumler sig som også Bellona med blodtørst i kampen. Eris afbildes oftere, i reglen som en hæslig dæmon, ofte bevinget, stundom uden vinger.

Der omtales også en god Eris, gudinde for den ædle væddekamp; hun nævnes som sådan allerede hos Hesiodos og findes ofte afbildet på etruriske spejle.