Floret
Floret (fransk fleuret) er et øvelsesvåben, ved hvilket brugen af den tveæggede eller trekantede stødkårde indøves. Den har en tynd, meget bøjelig og som regel firkantet klinge, der ender i en flad, skindklædt dup. Fæstet består af et firkantet håndtag og en lille parerplade. Floret omtales første gang af franskmanden Besnard 1653, men er sikkert af italiensk oprindelse.