LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Florida
Florida, nordamerikansk halvø, der fra fastlandet strækker sig mod syd over mod Cuba mellem- Atlanterhavet og Den Mexicanske Golf og er cirka 120.000 kvadratkilometer stor.

Terrænet er overalt lavt, gennemsnitshøjden er kun 18 meter, og intet punkt på hele halvøen når over 60 meter. Den jævne, ensformige overflade skyldes for en stor del dens oprindelse, idet halvøen væsentligst er opbygget af koraller, der endnu langs kysterne, takket være den varme Floridastrøm, fortsætter deres opbyggende virksomhed; således strækker der sig ud fra sydspidsen en 250 kilometer lang bue af koraløer, Keys, der fortsætter sig ind i Golfen til Tortugas-øerne. Disse Keys er ganske lave, i reglen kun 2-3 meter høje, kun de større, som Key West, når 5-6 meter; og syd for denne række synlige koraløer, skilt fra dem ved en smal, men sejlbar kanal, strækker sig et langt undersøisk rev, Florida Riff, der årlig forårsager talrige strandinger i det befærdede Floridastræde mellem halvøen og Cuba. I øvrigt følges kysterne af sandbanker, så at navnlig Øst- og Sydkysten er meget fattige på havne, Vestkysten er noget bedre forsynet (Tampa Bai).

Det indre er navnlig karakteriseret ved en vrimmel af søer, moser og sumpe, især i den sydlige halvdel, hvor den store sø Okeechobee (3.000 kvadratkilometer), der mod syd fortsættes i de umådelige sumpstrækninger Evergladés.

Efter overfladens beskaffenhed skelner man mellem Pine Lands, Hammocks og Swamps (Sumplandet). De første er bedst egnede til kultur og er enten bølgeformede, dækkede med et tykt humuslag, og da usædvanlig frugtbare, eller flade, udmærkede græsgange. Hammocks er gamle koraløer, der hæver sig over sumpstrækningerne og dækkes af tætte skove af egetræer, magnolier, valnød- og gummitræer. Sumpene, således den store Evergladés, er næsten ufremkommelige fugtige skove af cypresser, cedere og fyrretræer; ofte er overgangen mellem sumpe og søer ikke let at konstatere, da disse er meget lavvandede (de dybeste huller i Okeechobee således kun 4 meter) og bevoksede med tætte rørtykninger. Foruden i søerne og sumpene viser Flordidas vandrigdom sig i de utallige større og mindre floder; den betydeligste er St John, der løber i en mærkelig indsænkning langs Atlanterhavets kyst, sandsynligvis et gammelt stræde, der af koraller og sandbanker er aflukket fra havet. Den korallinske kalk, der danner undergrunden, forklarer den hyppige forekomst af vandrige floders pludselige forsvinden eller fremkomst.

Klimaet
Dette »Nordamerikas Italien« er subtropisk og stemmer mod syd meget overens med Antillernes. På grund af halvøens intime berøring med havet er temperaturforskellen mellem koldeste og varmeste måned ikke stor. Det store nordamerikanske fastlands nærhed mærkes dog ved, at nattefrost ingen steder er udelukket, noget, der undertiden bliver skæbnesvangert for orangeplantningerne. Sommeren er den regnfuldeste tid, da regnmængden er størst mod syd, hvor den når cirka 100 centimeter. I det hele er klimaet uden for sumpene behageligt, varmt og ganske sundt, hvorfor Florida årlig besøges af en mængde tilrejsende for deres helbreds skyld.

Floraen er overordentlig yppig, tætte skove dækker den største del af Landet, og, foruden de tidligere nævnte planteformer, træffes mange tropiske planter, som mangrover, palmer (sabal og kokospalmer) og andre. Af dyrkede planter må særlig fremhæves den fortrinlige Sea-Islands-bomuld, der tidligere kun dyrkedes på nogle øer langs Sydcarolinas og Georgias kyster, sukkerrør, oranger og kokosnødder, endvidere kakao, kaffe, tobak, ris, arrow, sisalhamp og new-zeelandsk hamp. Ligesom planteverdenen er dyreverdenen halvt antillisk; mærkelig nok frembyder de store søer og sumpe ikke noget rigt dyreliv, kun alligatorer og skildpadder findes der i mængde.

Historie
Allerede 1512 kom Ponce de Leon på sin søgen efter ungdommens kilde til halvøen og gav den navnet Florida efter Palmesøndag, spaniernes Pascua Florida, på hvilken dag han landede. Senere besøgtes den flere gange af spanierne, således af Hernando de Soto 1538, der mest kom for at røve indfødte til slaver, og først i midten af 16. århundrede forsøgte nogle franske hugenotter under Laudonnière at grundlægge en koloni ved St Johns munding 1562; dette indgreb i deres overhøjhed ville spanierne dog ikke finde sig i, og efter at de under Menendez ved hjælp .af det skændigste forræderi havde myrdet alle de franske kolonister, anlagdes 1565 St Augustine, den første europæiske by på Nordamerikas fastland uden for Mexico. I de følgende 2 århundreder var Florida en spansk koloni, uden at spanierne dog gjorde noget for dens opkomst. Fra 1763 var halvøen i 20 år under engelsk herredømme, men ved freden i Versailles blev den atter afstået til spanierne, der beholdt den, indtil de 1819 solgte den til USA for 5 millioner $. 1822 blev Florida organiseret som territorium, 1845 som stat, efter at en langvarig og blodig opstand blandt seminolerne var undertrykt 1842. Under borgerkrigen sluttede Florida sig til Sydstaternes sag.