LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Møbler        


Foldmøbel
Foldbord, et bord, hvis plade delvis kan slås ned, idet de bevægelige stykker går på hængsler (klapbord), eller også en bordplade, hvis ene side ved hængsler, ringe eller lignende er fastgjort ved væggen, så at den kan hægtes op ad denne og slås ned. I den sidste stilling hviler pladen på ben, der ved hængsler er befæstede på pladens underside.
Foldbænk har et bevægeligt ryglæn, som kan svinge om tapper, befæstede i to opstandere, siddende midt på bænkens endestykker. Uden at bænken flyttes, kan den således efter ønske gives front til to modsatte sider. I middelalderen havde den sin plads foran det åbne ildsted, og man kunne, liggende på den, skærme sig mod strålevarmen ved at lægge ryggen om mod ilden.

Foldemøbler anvendtes til 1880'erne i sjællandske bondestuer, endnu som kahytsinventar og promenadebænk. Foldstol (gammeltysk faltstuel, gammelfransk faudestueill, senere fauteuil), var bygget til at folde (lægge) sammen og fremsattes til ceremonielt brug. Den stod således ved kirkens alter til brug for biskoppen eller under messen for den celebrerende præst og blev derefter hæderssædet for fyrster og høje herrer. Disse stole var let transportable og medførtes på de bestandige rejser, der næsten udgjorde det daglige liv for middelalderens herskere. Hosstående illustration (figur 2) er taget af et håndskrift fra 1294, men lignende billeder forekommer i endnu ældre fra 9. til 13. århundrede, og foldmøbler kan endog føres op til den romerske tid. Den viser en konge på sin foldstol, og den er så høj, at hans fødder ikke når jorden, hvorfor en skammel var dens nødvendige appendiks. Disse højsæder skabte talemåden at bestige, løfte, sætte på tronen. Stolen kan foldes sammen ved hjælp af tapper, anbragt i de krydsende bens skæringspunkter. Senere bortfaldt sammenfoldningen, men stolen beholdt sin form. Ryg og arme bibeholdtes, og da stolene i 16. århundrede blev almindelige og fik forskellige former, passende til brugen, ansås stole uden ryg eller armlæner for de ringeste, mens lænestolen, som den oprindelige, beholdt sin fornemhed. I den sattes den fornemste gæst, og det var adelig forret at sidde i en sådan. Da Det franske Akademi stiftedes, lod de højbårne medlemmer deres lænestole bringe til møderne for at distingvere sig fra de borgerlige; kong Ludvig 13. hørte dette og ombyttede hele stolebesætningen med fauteuils og fastslog derved for bestandig akademikernes indbyrdes lighed.



Figur 1: Foldbænk

Figur 2: Foldstol