LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Freuds psykoanalyse
Freuds psykoanalyse. 1893 fremkom Freud med den teori, at årsagen til forskellige nervøse lidelser skulle være, at vedkommende patient efter en eller anden ubehagelig oplevelse ikke havde fået tilstrækkelig »afløb«, så at erindringen om oplevelsen blev trængt ned iuUnderbevidstheden cg derved udøvede en stadig og skadelig indflydelse på sjælelivet. Senere ændrede Freud teorien til, at det kun skulle være oplevelser, der knyttede sig til seksuallivet, især i barndommen, der spillede en rolle. Undertiden er det ikke en enkelt forestilling, der er afgørende, men et kompleks af flere forestillinger, der har knyttet sig sammen. Når sådanne underbevidste forestillinger kom til patientens bevidsthed, skulle sygdommen hæves. Freud og hans elever vil derfor behandle ikke alene hysterien, men også flere organiske nervesygdomme med »psykoanalyse«, det vil sige, de vil ved indtrængende udspørgen undersøge patientens sjæleliv med hensyn til alle mulige erindringer om oplevelser, ønsker eller tilbøjeligheder på det seksuelle område. En stor rolle for psykoanalysen spiller tydning af patientens drømme, idet disse i høj grad skulle være udtryk for personens opfyldte ønsker og indestængte forestillinger. Til tydningen af drømme har freudianerne opstillet et system, efter hvilket snart sagt enhver aflang genstand betyder penis, ethvert hulrum vagina.

Freuds teorier har vundet mangetilhængere, men også vakt meget kraftig modstand.

Sandsynligvis indeholder læren den rigtige, men til dels gammelkendte kerne, at psykisk modgang, også af mere ubevidst natur, spiller en stor rolle for opståen af hysteri, og at det i en del tilfælde er af betydning for sygdommens behandling, at den mere ubevidste psykiske årsag bliver klar for lægen og patienten.