LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Germaner
Germaner, mangetydigt stamme- og gruppenavn.


Oldstammer eller egnsfolk af delvis helt forskellig nationalitet i Belgien, Vestalperne, Spanien, Thrakien, Lilleasien, Persien.


Fra de belgiske germaner overførtes navnet af kelterne på de vestlige tyskere; grækeren Prokop i 6. århundrede kalder germaner et gammelt navn for franker.


Germaner udvides i romersk sprogbrug efterhånden til at omfatte alle tyskere; heraf engelsk germans - tyskere, pangermans = altyskere, fransk Louis le germanique = Ludvig den tyske; jævnfør Germania, germanisere, germanisme.


Mere udvidet omfatter germaner alle oldgermaniens stammer, inklusiv kimbrer og teutoner, hvem tyskerne regner som tyske; således har Rasks skole sammenfattet tyske, englændere og friser som germanere, modsat nordgoterne, og den danske professur i germansk omfatter tysk og gotisk.


Romerne Plinius og Tacitus og grækeren Ptolemaios bruger germaner udtrykkelig medomfattende nordboerne, altså = gotogermaner; Tacitus medregner i øvrigt nogle fremmede folk, litauiske og finske. Brugen af germaner som folkegruppenavn er herskende i Tyskland og i de tyskpåvirkede lande, såsom Holland og Skandinavien; selv englændere som Chambers og Clark Hall har undertiden kaldt nordboerne for North Germans et cetera. Som tysk synonym bruges selv på videnskabelige bogtitler stadig »Deutsche« = tyskere.