Hadrumetum
Hadrumetum eller Adrumetum, romernes navn på en vigtig, oprindelig fønikisk by på kysten af det nuværende Tunesien, syd for Karthago, ved en bugt af Middelhavet, som nu gerne kaldes bugten ved Hamamet. Hadrumetum lå uden tvivl ved det daværende Sus (fransk Sousse) eller Susa, 115 kilometer sydsydøst for Tunis, hvor der ses en del gamle ruiner, og hvor der er fundet en del fønikiske grave med neopuniske indskrifter.

Hadrumetum skal være anlagt fra Tyros før Karthago, blev snart en rig handelsby og vedblev at være det under romernes herredømme, fra hvilken tid der haves en del mønter fra hadrumetum med latinske indskrifter og billeder af Astarte, Neptun og andre.

Havnen til Hadrumetum hed Kothon og synes at have ligget på en ø lidt fra byen.

Under Trajan blev Hadrumetum romersk koloni; i 4. århundrede hovedsatd i provinsen Byzacena. Den ødelagdes af vandalerne, genopbyggedes af Justinian og ødelagdes til sidst helt af saracenerne. Man har formodet, at Hadrumetum i oldtidens sidste dage har fået navnet Sozusa, og at stedets nuværende navn stammer derfra.