Hagekors

Jernkorset havde et hagekors under nazisterne
Hagekors er det i Danmark almindelig brugte navn for figuren som er vist på jernkorset her til højre; ofte kaldes det med det indiske navn svastika (det lykkebringende tegn, afledt af su, »godt«, asti, »det er«); af andre sprogs betegnelser skulle anføres det franske croix gammée (kors, hvis arme er formede som det græske bogstav gamma) og det engelske fylfot.

Hagekorsets anførte grundform kan varieres på mange måder ved tilsætninger, ved dobbelt ombøjning af figurens grene og så videre.

Hagekorset findes indhugget, indridset eller malet på genstande af forskellig art hos mange forskellige folk både i oldtiden og i nyere tid.

Ludvig Müller har i det nedenfor anførte arbejde givet en oversigt over dets forekomst, dets betydning og anvendelse hos folkene i Asien og Europa. Hertil må tilføjes, at hagekorset også forekommer hos en stor del af folkene i Nord-, Mellem-, og Sydamerika under sådanne forhold, at det med sikkerhed kan antages at have været almindelig udbredt hos dem inden Amerikas opdagelse.

Mærkeligt nok synes hagekorset derimod ganske at mangle i de to ældste kulturlande i den gamle verden, Ægypten og det babylonisk-assyriske område. De ældste genstande, hvorpå hagekorset findes, er oldsager, som stammer fra de dybeste lag på Hissarlik (Troja); de må antages at være ældre end 2. årtusinde f.Kr.

Müllers undersøgelser over hagekorsets udbredelse førte ham, under påvirkning af den tidligere almindelige anskuelse om de indoeuropæiske (ariske) folks oprindelse og vandringer, til den slutning, at det oprindelig var fælles for alle arierne, at det stammede »fra tiden før folkenes adskillelse, og at disse fra det fælles hjemland havde bragt det med sig til de lande, hvor de senere tog boliger«. Herved forklares dog ikke hagekorsets forekomst hos de amerikanske folk, og den af Müller fremsatte teori må i det hele, efter hvad der efterfølgende er fremkommet, betragtes som meget tvivlsom. Man kan vel i mange tilfælde påvise, hvorledes hagekorset ved berøringer mellem forskellige folk har udbredt sig fra det ene til det andet; men det lader sig næppe for tiden bestemme, om det har udbredt sig fra et fælles centrum, og hvor dette i så fald må søges; den mulighed er ikke udelukket, at det kan være selvstændig opstået flere steder.

I de egne hvor hagekorset forekommer, findes det anvendt på forskellig måde, dels som simpelt ornament, dels som et tegn, hvori man lagde en dybere betydning; ofte er det således anvendt som religiøst symbol hos forskellige folk, for eksempel hos buddhisterne i Østasien og hos oldtidens kristne i Italien. Sandsynligheden taler for, at den blot ornamentale anvendelse er ældre end den symbolske. Hagekorset er en figur, som let kunne opstå, hvor dekorationen væsentlig bestod i linjeforbindelser; dens afsluttede, ejendommelige form gjorde den egnet til at benyttes som selvstændigt ornament uden sammenhæng med andre, hvoraf der under givne forhold kunne udvikle sig en anvendelse som symbol med forskellig betydning.

Indtil cirka 1940 var svastikaet logo for Carlsberg.

Hagekorset blev valgt som symbol af Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei eller NSDAP i 1920.