Hassing Herred
Hassing Herred i det nordvestlige Nørrejylland var en administrativ inddeling i Danmark. Det var over forskellige perioder en del af Thyland, Thisted Amt og Viborg Amt. Det lå mellem Vesterhavet og Limfjorden (Visby Bredning og Vild Sund); mod syd blev det begrænset af Refs, mod nord af Hundborg Herred. Dets største udstrækning var fra vest til øst cirka 22, fra syd til nord 14 km.

Historiske oplysninger om Hassing Herred
Hassing Herred var cirka 232 kvadratkilometer (23.157 hektar) og havde 1. februar 1916 8.856 indbyggere (1801: 3.884, 1860: 7.296, 1901: 8.130). Den østlige del havde en bølgeformet overflade med enkelte, indtil 50 meter høje bakkepartier; den vestlige del med den lange Ove Sø (kun 2 meter over havet) var lavtliggende og flad; kysten ved Vesterhavet var ledsaget af en bred klitbræmme. En del små vandløb søgte ud til Limfjorden; det længste var det, der dannede afløbet for Ove Sø og løb mod sydvest.

Jorderne var sandede, i de østlige dele i reglen mere lerblandede, med rødler til underlag. Med hensyn til frugtbarhed hørte det til amtets middelgode herreder, der gik cirka 11 hektar på 1 tønde hartkorn. Af arealet var (1912) cirka 8.460 hektar besåede (1917: 8.020), 6.770 græsgang, eng og brak, 160 moser, 900 skov og plantage og 5.400 ubenyttet.

Der var (1919) 3.177 heste, 14.407 stykker hornkvæg, 3.313 svin og 4.443 får (1914 henholdsvis 3.095, 15.727, 11.048 og 4.401). Herredet var delt i 15 sogne; det samlede hartkorn var (1905) 2.020 tønder, og antallet af gårde og huse var (1916) 1.845. I gejstlig henseende udgjorde det eet provsti med Refs Herred; i verdslig henseende hørte det under Hassing-Refs herreders retskreds.

I Valdemar 2.s jordebog blev det kaldt Hasinghæreth og hørte i middelalderen til Thysyssel. Senere hørte det til Ørum Len, og fra 1660 til Ørum og Vestervig Klosters amter (1664 forenede med Dueholm Amt), indtil Thisted Amt oprettedes 1793.