Hav
Hav er den store sammenhængende vandmasse, der bedækker den største del af vor jordklodes overflade, og hvoraf landet rager op som større eller mindre øer. Det indtager 71 % af hele jordoverfladen, nemlig cirka 361.000.000 km² mod landets 149.000.000 km².

Fordelingen af hav på jordoverfladen er ikke ligelig overalt; således indtager det et langt større areal på den sydlige (81 %) end på den nordlige halvkugle (61 %) og ligeledes et større areal på den vestlige (80 %) end på den østlige halvkugle (65 %), ja trækker man en storcirkel gennem østsiden af Asien og vestsiden af Amerika med centrum ved Loiremundingen, deler man jorden i to halvkugler, af hvilke den ene rummer næsten alt landet (hav 54 %), mens den anden bliver udpræget oceanisk (hav 89 %). De tre store landmasser, de såkaldte »kontinenter«, nemlig Den Gamle Verden, Den Ny Verden og Australlandet, deler havet i større underafdelinger, nemlig: Stillehavet (180.000.000 km²), Atlanterhavet (106.000.000 km²), Det Indiske Hav (75.000.000 km²).

Som grænser mellem disse 3 have benytter man, hvor ikke kontinenterne danner skel, meridianerne gennem kontinenternes sydspidser: Kap Agulhas på Afrika, Kap Horn på Sydamerika og Sydkap på Tasmanien. Tidligere regnedes også de to polarhave for selvstændige have, men nu henføres Det Nordlige Ishav til Atlanterhavet og Det Sydlige Ishav er delt mellem de 3 verdenshave. Iøvrigt inddeles hav i
1) Oceaner (de 3 ovenfor nævnte), der udmærker sig ved større dybde og selvstændige strømforhold, og
2) Bihave, som enten kan være
    a) Middelhave, der skærer sig dybt ind i fastlandene (Nordlige Ishav, Østersøen, Middelhavet, Mexicanske Golf),
    b) Randhave, der ligger på ydersiderne af kontinenterne (Vesterhavet, Japanske Hav og andre), og
    c) Gennemgangshave, som forbinder to oceaner med hinanden (for eksempel Beringshavet).
Oceanernes og de større bugters mindre indskæringer i kontinenterne benævnes ofte vilkårlig, som: Bugt, bay, golf, fjord, lagune, haff, liman, æstuarium, étang, rias. De smalle forbindelsesled mellem forskellige havafsnit kaldes: Stræde, sund, bælt, kanal og andet.

Læren om havets forskellige forhold kaldes oceanografi.

Jordens have blev dannet for cirka 200 millioner år siden.