LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Hestia
Hestia (latin Vesta, afledt af stammen vas, ush, lyse, brænde) er i den græske gudekreds værnegudinde for den lysende og brændende arneild og tænkes i sagnene som datter af Kronos og Rheia, søster til Zeus.

Det fortælles, at Poseidon og Apollon begge bejlede til hende, men at hun frasagde sig al kærlighed og, idet hun berørte Zeus' hoved, svor at bevare evig kyskhed. Zeus tillagde hende da det fortrin at have sit æressæde i alle gudernes templer såvel som i hver af menneskenes boliger og nyde sin andel i ofringerne ved begyndelse og slutning.

I det private hus bliver arnen, der er husets religiøse midtpunkt og tilflugtssted for den fremmede og ydmygt bedende, sædet for gudindens dyrkelse. Af særlig hellighed er de arner, der forener delene af en større helhed, således især arnen i byernes Prytaneion (på hvilke en såkaldt »hellig ild« uafladelig brændte). Så længe Attike var splittet i mindre dele, havde hver af disse sin særlige arne. Da de (efter sagnet af Theseus) var samlede til en helhed, fik dette sit religiøse udtryk i fællesarnen på Athens rådhus. Det arkadiske og senere det achæiske forbund havde ligeledes en fælles centralarne. Af større almindelig betydning var også arnerne i Olympia og Delfoi, fra hvilken sidste ved bestemte lejligheder andre altere fik ders ild fornyet. Ved denne arne rensedes (ifølge Aischylos) den tilflugt søgende Orestes af Apollon for sin blodskyld.

Når en koloni drog ud, medtog den en brand fra moderbyens arne. Ved denne brand tændtes nybygdens hellige arneild - et udtryk for det ejendommelige pietetsforhold, der bestod mellem moderby og koloni.

Hestias kultus og de billedlige fremstillinger af hende var oprindelig simple. Arnen er hendes symbol, og dette gælder såvel hjemmets arne som offerarnen. I hjemmet er det husfaren eller husmoren, i prytanierne byens højeste embedsmænd (i Athen archonterne), der står for kultushandlingerne. Begyndelses- og slutningsofferet glder Hestia. I alle bønner og jævnlig i offentlige edsformularer nævnes Hestia først.

Blandt kunstfremstillingerne af Hestia, der ikke har været særlig almindelige, og i hvilke gudinden var fremstillet roligt stående eller siddende i tronende stilling, nævnte oldtiden især statuer på Athens rådhus, på Paros og i Olympia. Hun er fremstillet på flere bevarede vasebilleder (at den under navn af Hestia Giustiniani i Museo Torlonia opbevarede kvindestatue fremstiller Hestia, er ubevist).

Hestia spiller hos grækerne en meget mindre rolle end Vesta hos romerne.