Hjemfald
Hjemfald (fransk déshérence, engelsk escheat) betegnede i lensretten lenets tilbagefald til lensherren, navnlig når årsagen hertil, var mangel af lensarvinger. Også forbrydelse af lenet henførtes undertiden derunder, således i England, men ofte betegnedes dette forhold med andre udtryk (for eksempel fransk: forfaiture), og der var også lovgivninger, hvor lensforbrydelse, i hvert fald i senere tid, ikke medførte noget egentlig tilbagefald, idet lenet straks eller senere faldt til arvingerne.

Af lensrettens regler om Hjemfald er der her i landet gjort anvendelse ved grevernes og friherrernes privilegier af 25. maj 1671, hvorefter lensgrevskaber og lensbaronier hjemfalder til kongen eller nu staten, når den successionsberettigede slægt uddør. En lignende regel gælder derimod ikke om stamhuse.

I det ældre danske retssprog brugtes hjemfald undertiden mindre korrekt om forbrydelse af jordegods til kongen, selv om godset ikke var len, men fri ejendom.