LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Ægypten           Ægyptiske guder        


Horos

Horos (hoved afbildet som en spurvehøg)
Horos (Horus), gammelægyptisk guddom, solens og lysets gud, særlig solen i sin opgang om morgenen, når den breder lys og liv over naturen.

Horos er grækernes gengivelse af gudens ægyptiske navn, som synes at have været udtalt Horu eller Huru, i en senere tid vistnok forkortet til Hor. Når der til gudens navn føjedes et tillæg, hvorved betoningen af ordet svækkedes, forkortedes den lange vokal, og ordet lød omtrent som Har, for eksempel Har-m-akhi, der er Horos i horisonten, den opgående sol, Har-pe-chrot (græsk Harpokrates), der er »Horos-barnet«; Har-oer (græsk Haroeris), »den store Horos« og så videre.

Horos var en meget anset ægyptisk gud, der dyrkedes på mange steder i landet. Overalt var spurvehøgen helliget Horos. I hieroglyfskriften skrives derfor hans navn med spurvehøgen.

Som sol- og lysgud ansås Horos af grækerne for det samme væsen som deres Apollon; de steder, hvor han særlig dyrkedes, kaldes derfor af dem: apollinopolis. For øvrigt sammenstillede grækerne også Horos med deres Helios. På flere steder i Ægypten var Horos stedets øverste guddom; således i Edfu (»det store Apollinopolis«), hvor gudinden Hathor var hans hustru. I Edfu kaldes Horos med tilnavnet Behudti. Horos fremstilledes her gerne ved et billede af solens runde skive, forsynet med et par mægtige udstrakte vinger og med to nedhængende uræusslanger. Denne form af Horos dyrkedes ikke blot i Edfu; den forekommer på mangfoldige mindesmærker fra alle andre egne i Ægypten, et vidnesbyrd om den anseelse, som denne form af Horos nød overalt. Om Horos i Edfu var mange myter og fortællinger i omløb, blandt andet om, hvorledes han sejrrig genvandt Ægypten, efter at det var blevet overfaldet af mørkets magter under anførelse af Set (Tyfon) med hans hjælpehær af flodheste, krokodiller og lignende. Dette felttog af Horos i Edfu beskrives udførlig i en lang hieroglyfisk indskrift i det velbevarede tempel i Edfu.

Andre steder hvor Horos ligeledes var hovedgud eller første person (»Gud fader«) i stedets ægyptiske gudetrehed, havde han ligeledes særlige tilnavne; kultus og myter var hvert sted forskellige, således at alle disse Horos'er gerne opfattedes som forskellige væsener.

Imens Horos på alle disse steder var stedets hovedgud, er han på andre steder den tredje person (»Gud-sønnen«) i treheden, er »Horos-barnet«), Harpokrates.

I reglen er han søn af Osiris og Isis; han fremstilles ofte som barn på morens skød. Horos kaldes som sådan Har-si-ese, »Horos, søn af Isis«. Efter de ægyptiske religiøse forestillinger spiller Horos også i denne form en meget væsentlig rolle, idet det særlig skyldes hans virksomhed, at Osiris, der var faldet som et offer for sin bror Sets (Tyfons) ondskab, og hvis legeme var blevet skåret i mange stykker og splittet ad, atter kaldtes frem til nyt liv, efter at stykkerne møjsommelig var samlede af Isis. Horos kæmper med Set og overvinder ham; han er som sådan »Horos, som hævner sin far«. Denne form af Horos som søn af Osiris og Isis nød stor anseelse i hele Ægypten og havde væsentlig betydning for alle ægyptere, eftersom Horos spillede en fremtrædende rolle i ægypternes forestillinger om livet efter døden. Ligesom Horos i gudeverdenen tager sig af sin far Osiris og genopliver ham, vækker han også hvert menneske til nyt liv efter døden, og det var derfor ægypterne særlig magtpåliggende at vinde Horos for sig ved ofre, bønner og formularer. Horos findes derfor særdeles ofte afbildet på mumiekister.

Ved dødedommen gør Horos tjeneste med Thot ved vejningen af den afdødes hjerte mod sandheds og retfærdigheds symbol (strudsfjeren). Herodot kender kun denne form af Horos, ikke Horos som solgud. Til forskel fra Horos-barnet, sønnen af Osiris og Isis, kaldte ægypterne en anden Horos, der antoges for bror til Osiris og Iris og ligesom disse var søn af jordguden Keb (Kibu) og himmelgudinden Nut, for »den ældre Horos« (Haroeris eller Aroeris). Som solgud tænkes Horos for øvrigt gerne at være søn af Re eller Ra (med artikelen: Fre eller Fra).

Alle faraoner, der var guddommens repræsentanter på jorden, kaldes derfor også »Søn af solen« (Ra eller Re). Som den, der genvandt hele Ægypten og forenede landets (og hele verdens) to dele, Norden og Syden, på ny, kaldes Horos Sam-toui, »den, som forener de to lande«, og fremstilles med den dobbelte krone på hovedet. Dette symbol bæres også af alle faraoner; de er nemlig efterfølgere af Horos. Dyrkelsen af Horos bredte sig til Fønikien. Man har en figur af Horos (nu i Madrid) med fønikisk indskrift (fra Karthago). I kejsertiden kom dyrkelsen af Horos (Harpokrates) til Rom.

Horos afbildes ofte med menneskekrop og høgehoved; undertiden alene som spurvehøg med den dobbelte krone på hovedet. Han afbildes også som menneske, i reglen med den dobbelte krone. Horos fremstilles ofte som barn, nøgen, på moren Isis' skød (smukke figurer af bronze, for eksempel i Glyptoteket i København.)