LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Græske guder        


Iason
Iason, en berømt græsk sagnhelt, der nævnes som søn af Aison, kongen i Iolkos.

Da Aison af halvbroren Pelias blev stødt fra tronen, overgaves den unge Iason til beskyttelse og opdragelse til den vise kentaur Cheiron. Efter at være blevet voksen begav han sig til Iolkos, men ved Anaurosfloden mødte Hera ham i skikkelse af en gammel kone og bad den unge helt bære sig over den stride flod; under overgangen tabte han sin ene sko. Oraklet havde imidlertid advaret Pelias mod den, der kom til ham med kun een sko; da Iason derefter på sin fars og egne vegne forlangte kongedømmet i Iolkos, indgav Pelias ham den tanke at hente det i Ares' hellige lund i det fjerne Kolchis ophængte gyldne skind af den vædder, der havde båret Frixos og Helle over havet. Iason fattede straks lyst til at udføre denne dåd. Til sejladsen byggedes det talende skib Argo, og som deltagere i Argonautertogtet samlede han om sig Hellas' berømteste helte.

På vejen til Kolchis standsede farten blandt andet ved Lemnos, hvor Iason ved Hypsipyle blev far til Euneos. Efter endelig at være nået frem til målet vandt han ved den i trolddom kyndige Medeias hjælp det gyldne skind og førte det og Medeia, der på rejsen blev hans hustru, med sig tilbage til Iolkos.

Ved trolddom skaffede Media den affældige Aison hans ungdoms kraft tilbage. Da Pelias' døtre ville gøre det samme for deres far, nåede de kun at dræbe ham. Pelias' søn, Akastos, fordrev derfor Iason og Medeia, der drog til Korinth. Da Iason her fattede kærlighed til kong Kreons datter, Glauke, og ægtede hende, tog den rasende Medeia bruden og hendes far af dage, dræbte sine med Iason avlede børn, Mermeros og Pheres, og drog på en med drager forspændt vogn tilbage til sin far i Kolchis.

Iason, der i andre sagn nævnes som en af deltagerne i den kalydoniske jagt, levede endnu nogen tid i sorg og fortvivlelse og omkom til sidst, ved at stævnen af det til Poseidon på Istmen viede Argo faldt ned og dræbte ham under søvnen.

I litteraturen er sagnene om Iason gentagne gange behandlede, således af Euripides i tragedien Medeia, af Antifon i en tabt tragedie Iason, og af Alexis i en komedie af samme navn. For oldtidens kunst har han mindre betydning. I relieffer og vasebilleder er han oftest opfattet som den unge helt, og samme opfattelse er i nyere tid udtrykt i Thorvaldsens statue Iason med det gyldne skind.