LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Jacobsonske organ
Jacobsonske organ er en udbugtning af slimhinden på næseskillevæggens forreste del lige inden for næseboret. Det er forsynet med epitelceller af samme art som de sanseceller, der beklæder den del af næsens slimhinde, der er uddannet som lugteorgan, og det forsynes med nervegrene fra lugtenerven. Det må derfor antages at være et lugteorgan hos de hvirveldyr, hvor det er vel udviklet; men hos mange, og således hos mennesket, er det kun yderst lidt udviklet (rudimentært).