LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Jernporten
Jernporten (rumænsk Porṭile de Fier; serbisk Ђердапска клисура), det 126 km lange pas, hvori Donau gennembryder Karpaterne. På Berlinkongressen 1878 efter den russisk-tyrkiske krig blev det vedtaget at regulere denne hidtil usejlbare strækning, og det blev overdraget Østrig-Ungarn at foretage denne regulering trods store tekniske vanskeligheder, der nødvendiggjorde vældige bortsprængninger af klippemasserne i floden og langs den vestlige bred, blev arbejdet fuldført 1890-96 under ledelse af Ernst von Wallandt og med en pris på 45 millioner østrigske kroner. Jernporten kunne derefter besejles af alle Donauflodskibene, idet dybden selv ved flodens laveste vandstand var 3 meter. Det var først i 1970'erne, da man byggede Jernportdæmningen, at man virkelig beherskede floden. Der blev på samme tidspunkt også bygget to vandkraftværker.

Navnet Jernporten benyttes for øvrigt om flere snævre bjergpasser i Orienten, således særlig om passet ved Derbent mellem Kaukasus og Det Kaspiske Hav, hvor i oldtiden den såkaldte kaukasiske mur blev opført.