LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Jomsvikingernes saga
Jomsvikingernes saga eller Jomsvikingasaga tilhører den ældre række af islandske sagaværker fra tiden omkring 1200. Jomsvikingernes saga findes i flere recensioner (A. M. 291 og 510, Stockholm Bibliotek 7, 4° mbr.), der er indbyrdes temmelig afvigende. I et par af dem består Jomsvikingernes saga af to afdelinger, hvoraf den første handler om de danske konger fra Gorm den Barnløse til Harald Blåtand samt om Guldharald og Haakon Jarls Forhold til Danmark. Den sidste er den egentlige saga, der fortrinsvis behandler Palnatoke som Jomsvikingesamfundets stifter, forholdet mellem Harald Blåtand og Svend Tveskæg samt endelig det berømte togt til Norge og slaget ved Hjørungavaag (986). Der er næppe tvivl om, at den første del, der mangler i A. M. 510, er senere tilføjet, idet man derigennem ville fyldigere motivere togtet. I Stockholmhåndskriften findes denne del i sin korteste og ældste form. Sagaen, navnlig dens første del, er i høj grad uhistorisk og det historiske blandet med fabler og folkesagn. Dog ligger der åbenbart en gammel tradition til grund for den, og selve togtet skildres vistnok nogenlunde rigtig.

De enkelte håndskrifter er alle blevet udgivet af C. af Petersens (291) 1882, (510) 1879 og G. Cederschiöld (det Stockholmske) 1875. Desuden findes sagaen i Flatøbogen, jævnfør »Fornmannasögur«, XI, samt på latin ved Arngrímur Jönsson, udgivet af G. A. Gjessing 1877.