LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Møbler        


Kabinet
Kabinet er navnet på et værelse og på et møbel, der begge kom i brug omtrent samtidig. Ordet er diminutiv af fransk cabine, en hytte, og anvendtes først om de i den gamle havestil så almindelige rum, dannede af høje, klippede hække eller overdækkede lysthuse (cabinets de verdure).

Som værelse optræder kabinet første gang i begyndelsen af 16. århundrede, og det er rummet, enten det i haverne eller i husene, der er overført på møblet.

I middelalderen havde det huslige liv været koncentreret i sovekammeret, men renæssancen begyndte at ændre disse vaner. Det første kabinet omtales i Frankrig 1505 (inventaret over Anne af Bretagnes guldservice) og har som smykkekammer, et rum, hvori kostbare metalsager opstilledes, været kendt i Danmark i 16. århundrede. I løbet af dette fik franske fyrstinder alle kabinet, der anbragtes ved siden af sovekammeret, og det intime liv, der førhen havde været ført på eller ved sengen i gangen mellem denne og sovekammervæggen, flyttedes så småt ind i kabinettet, der var et lille rum og hyggeligere om vinteren.

Det var dog først i precieusernes tid, at kabinettet tog en rask udvikling ligesom så mange andre moderne smagsformer, der udgik fra Hotel Rambouillet. Mlle. de Montpensier udstyrede 1653 sit kabinet på herregården St.-Fargeau med malerier og spejle. En precieuse kunne ikke tænkes uden kabinet, selv om hun ikke forstod at bruge det til andet end til at lave læbepomade deri, som Moliere siger i sin komedie (Les precieuses ridicules, 3. scene).

Ludvig 14.s inventarer viser, i hvilken grad kostbare og sjældne møbler anvendtes i disse små rigtudstyrede rum, der i sig gemte spiren til salonen, 18. og 19. århundredes dagligstue.

Allerede i 17. århundrede mangfoldiggjordes kabinettet, og hvert af dem fik sin særlige bestemmelse: arbejdskabinet; kabinet, hvori porcelæner, kineserier, glas- og agatsager og så videre opstilledes, hver slags i sit; spejlkabinet, hvor vægge, loft, ja til dels gulv var dækkede med spejlflader af overraskende katoptrisk virkning; kunstkabinet eller, som de i Danmark kaldes, kunstkamre for kuriositeter; medaljekabinet, parykkabinet, antikkabinet, vokskabinet, hvor denne skrøbelige plastik opstilledes. Enkelte af de ovennævnte kabinetter findes på Rosenborg, alle fra kong Frederik 4.s tid, og ud af dem udviklede sig specielle museer, hvis første oprindelse i den moderne tid må søges her, og andre består endnu i Danmark, bortflyttede fra slottene med ordet kabinet hæftende ved indholdsbetegnelsen. Kongens kabinet, hans arbejdsværelse, hvor han modtog sine ministre, gav navnet til hans regeringsråd, og i Norge og Sverige er en kabinetskammerherre fornemmere end de almindelige kammerherrer, hvis titel stammer fra sovekammeret.

Møblet kabinet var i sin oprindelse først i 16. århundrede en firkantet kasse eller et skrin med skråt låg, som en skrivepult, rigt udstyret og forinden med mange rum og lædiker. De første kabinetter synes at være spanske, således det ældst beskrevne fra 1528 (Frants 1.s sølvkammerregnskaber), der viser sig at have været en lille kasse, som mellem sine mange skuffer har et midtrum, et »oratorium«, udstyret som et pragtfuldt interiør. Kabinettet voksede i dimensioner og blev efter 1550 sat på sin egen bordfod og kunne med den nå en højde af 2 meter. Det fik nu en facade med paladslignende arkitektur, døre eller en klap foran, undertiden tillige foroven, der dækkede for de indre rum.

Det ældste danske kabinet er fra Frederik 2.s tid og findes på Rosenborg. Det har allerede bordfod, så at det er urigtigt, når dennes fremkomst lægges ind i 17. århundrede. I dette nåede kabinettet sin pragtfuldeste udvikling; snedkere (kabinetmagere) og kunstsmede udstyrede det med marketteri og beslag. En særlig art, de tyske kabinetter, i udskåret ibentræ, findes på Frederiksborg-museet. Frederik 4. hjembragte fra Italien flere rige kabinetter, der findes på Rosenborg, men smagen er ringere end stoffet. 18. århundrede bevarede kabinetsformen, skabet på bordfod og de mange skuffer, men føjede en skriveklap til, og kabinettet blev nu tillige en sekretær, som ved at kombineres med kommoden skabte en ny form chatollet.