LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Liste over ædelsten        


Korund
Korund, en ædelsten, der består af lerjord (Al2O3; aluminiumoxyd). Krystalformen er romboedrisk, isomorf med jernglans; de almindelige krystaller af korund har form som sekskantede, høje dobbeltpyramider og prismer. I visse varieteter (diamantspat) er en tilsyneladende spaltelighed (efter et omtrent retvinklet romboeder) til stede. Hårdheden er 9 efter Mohs' hårdhedsskala (næst efter diamant det hårdeste mineral; diamant har hårdheden 10). Vægtfylden cirka 4. Der er stærk glasglans; farven kan være forskellig og hidrører altid fra fremmede indblandinger. De reneste, gennemsigtige varieteter har, når de tillige er smukt farvede, høj værdi som smykkesten; til dels betales de højere end diamant.

I mineralogien kaldes de safir og rubin, efter som farven er blå indtil grøn eller rød til gul; i juvelersproget anvendes flere navne svarende til finere farvenuancer: orientalsk safir (rent blå), orientalsk akvamarin (blågrøn), orientalsk smaragd (grøn), orientalsk rubin (rød), orientalsk ametyst (violet), orientalsk topas (gul); mindre værdifulde er kattesafir (sorteblå) og vandsafir (meget bleg blå); de rent grønne er de sjældneste. Disse ædelstene har været anvendte til smykker fra oldtiden af. De slibes i Europa oftest i brillantform; i orienten »en cabochon«. Hovedfindestedet er Øvrebirma, nord for Mandalay, i et omtrent 60 km2 stort areal, hvor ædelstenene dels forekommer fastsiddende i kornet kalksten, dels løse i grus og jord, hvoraf de vindes ved vaskning. Andre findesteder er Sri Lanka (safir), Afghanistan (rubin), Zimbabwe, Rusland, Indien; en mængde forekomster, hvor farven og gennemsigtigheden oftest er ringere, findes spredte over hele jorden.

Almindelig korund, ubrugelig som smykkesten (»uædel«), er et i mindre mængder ret udbredt mineral, der forekommer i mange krystallinske bjergarter, såsom kornet kalk, dolomit, gnejs, glimmerskifer, granit og visse andre eruptivbjergarter. Smergel er en kornet varietet af korund; den er i reglen meget uren, blandet med magnetjern og andre mineraler. Den findes i store løse klumper på Naxos og Samos i det græske archipelag og ved Efesos i Lilleasien, hvor den forekommer i kornet kalk. Den udføres i betydelige mængder for at bruges som slibemiddel; i samme øjemed anvendes også almindelig korund.

I nyere tid spiller den kunstige fremstilling af korund en meget stor rolle. Ikke alene fremstilles almindelige korund til slibningsmaleriale i stor mængde, men også de ædle former, navnlig rubin og safir kan fremstilles til stor fuldkommenhed (syntetisk rubin og safir). De kan dog normalt kendes fra de ægte sten, dels ved deres kraftigere, mere homogene farver og dels ved indeslutningerne, som hos de syntetiske sten oftest er luftblærer, mens de naturlige sten indeholder mange slags urenheder, ofte af fast form. Selv om det måske nok i mange tilfælde kan være vanskeligt eller umuligt at konstatere, om disse sten er ægte, beholder de dog stadig deres høje værdi i handelen.