Kronos
Kronos
Forældre
Ægtefæller og børn
Øvrige
Steder
Kronos (græsk) var efter Hesiodos' teogoni den yngste af titanerne, søn af Uranos og Gaia. Ved sin mors hjælp lemlæster han sin far og overtager verdensherredømmet efter ham. Han deler det med titanerne, men indespærrer kykloperne og de hundredarmede i Tartaros.

Han ægtede sin søster Rheia, men da det af Gaia var forudsagt ham, at en af hans sønner skulle styrte ham, tvang han hende til at udlevere børnene, efterhånden som de blev født, og slugte dem herefter. Da dette var sket fem gange, og Rheia atter skulle føde, søgte hun råd hos sin mor Gaia og gav efter hendes anvisning Kronos en sten i et svøb at sluge, mens barnet, Zeus, blev opfostret på Kreta.

Da Zeus voksede til, gav Rheia Kronos et brækmiddel, hvorefter han atter måtte give sine børn, Hades, Poseidon, Demeter, Hestia og Hera, tilbage til lyset. De sluttede sig sammen om at berøve faren herredømmet og begyndte med Zeus i spidsen en vældig kamp mod Kronos og de øvrige titaner. Den unge slægt sejrede, og Kronos blev sammen med de andre titaner indespærret i Tartaros. Efter et andet sagn blev han sammen med Rhandamantys herre over de saliges øer i underverden.

Til Kronos regering henlægges den »gyldne tid«. I den senere græske tid var Kronos ikke genstand for megen dyrkelse. Til hans ære fejredes den muntre høstfest kronia. På Kreta dyrkedes han i forbindelse med Moloch og modtog børneofre.

Han tænkes for det meste som en listig og svigefuld karakter og fremstilledes i overensstemmelse hermed af kunsten som en ældre mand, i lighed med Zeus-typen, men med et mindre ædelt, mere mørkt ansigtsudtryk og med halvt tilhyllet hoved. I hånden holder han i nogle fremstillinger en segl, det redskab, hvormed han lemlæstede sin far. Kronos blev af romerne identificeret med Saturnus, og det fortaltes, at han efter titankampen var flygtet til Italien og var blevet venlig modtaget af Janus.