Krydderurt
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både som tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Op gennem middelalderen blev antallet udvidet betydeligt, men i første omgang mest til medicinske formål. Mange krydderurter, inklusiv de stærke, har den positive bieffekt at de er bakteriedræbende. En del af dem er også fordøjelsesforbedrende. Før i tiden, da transport var yderst besværlig, var krydderurter en stor luksus. Mange krydderurter blev transporteret på kamelryg langs Silkevejen fra Orienten til Europa.

I løbet af årene efter 1900 gik brugen af krydderurter af mode, og i stedet anvendte man pulveriserede, eksotiske krydderier. I 1960'erne blev krydderurterne genopdaget i forbindelse med, at man fik kendskab til den sydeuropæiske gastronomi, hvor urterne aldrig var gået af mode. Der er dog stadigvæk mærkbare, regionale forskelle imellem de urter, man helst bruger. Den grundlæggende standard er persille, timian og laurbær. I det franske køkken bruges der meget af estragon og kørvel. I England har man en forkærlighed for pebermynte og salvie, mens rosmarin, oregano og basilikum stadig er mest populære i Middelhavslandene.

Ofte bruges de tørrede urter i form af færdige blandinger: Fines herbes er for eksempel en blanding af persille, kørvel, estragon og purløg. Tilsvarende er herbes de provence en blanding af timian, rosmarin, laurbær, basilikum og sar (af og til med et drys lavendel, mens herbes venétiennes består af estragon, persille og kørvel. Her bør det ikke glemmes, at det lidt slidte udtryk suppevisk er navnet på en urteblanding, bestående af persille, timian og laurbær (eventuelt med en tilsætning af merian).

Eksempler på krydderurter: