Kvasidelikt
Kvasidelikt (latin), efter romerretten en retstridig skadetilføjelse, der forpligtede til erstatning, skønt handlingen ikke i samme forstand som de egentlige private delikter kunne kaldes et tilregneligt retsbrud fra den efter loven til erstatning forpligtedes side. Når således for eksempel en ting blev kastet ud af et hus på en befærdet gade og ramte en forbigående, blev beboeren af huset, enten han var ejer eller lejer, quasi ex delicto (ligesom han havde begået et delikt) forpligtet til at erstatte den derved forvoldte skade, uanset om han var den virkelige skyldige eller ikke, hvilket ansvar gjordes gældende ved actio de effusis et dejectis. Et lignende ansvar kunne ved actio de positis et suspensis gøres gældende mod den, som ud til offentlig gade havde ophængt noget, der faldt ned og gjorde ulykke på andre. En anden kvasideliktsklage kunne rejses mod skippere, kroværter og gæstgivere (nautæ, caupones og stabularii) for skade sket ved deres folks brøde, samt mod den herre eller ejer, hvis slave eller dyr havde gjort anden mand skade, i hvilke tilfælde ejeren enten måtte udlevere slaven eller dyret eller bøde skaden, jævnfør det noget lignende ansvar efter Danske Lov 3-19-2 og 6-10.

I disse og lignende tilfælde erkendte romerretten, at vel intet tilregneligt delikt eller i hvert fald intet bevist delikt forelå fra den i disse tilfælde erstatningspligtiges side, og den henførte derfor ikke forholdet under de egentlige delikter, men da situationen dog i sådanne tilfælde måtte siges i sig selv at skabe en formodning for, at i alt fald en tilsyns- eller afværgelsespligt kunne være tilsidesat, statuerede den, at et ansvar quasi ex delicto måtte anerkendes.