Kykloper
Kykloper, underordnede guddomme i den græske mytologi. Efter Hesiodos'es teogoni var de tillige med titanerne og hekatoncheirerne (de hundredarmede) sønner af Uranos og Gaia. De var tre i tallet, Brontes, Steropes og Arges.

Uranos frygter sine vældige børn og nedstyrter dem i Tartaros, men de befries af titanerne, da disse styrter Uranos'es dynasti. Uner Kronos'es herredømme fængsles de atter.

Zeus benytter dem som hjælpere til at styrte Kronos. De smeder tordenkilen til ham, treforken til Poseidon og den usynliggørende hjelm til Hades.

Da Asklepios var blevet dræbt af Zeus'es lyn, hævnede hans far, Apollon, sig på Zeus ved til gengæld at dræbe Kykloperne.

Disse »rundøjede kæmper«, tordenens og lynildens repræsentanter, synes at have været genstand for en vis kultus i Arkadien og Korinth.

Efter Homer's Odyssé var Kykloperne vældige kæmper med et stort, rundt øje midt i panden. Den stærkeste af dem var Poseidon's søn, Polyfemos. De skildres som voldsomme og overmodige jætter. De kendte intet til ret og venlighed, og Polyfemos, den eneste af dem, som skildres nærmere, er endog menneskeæder.

Endelig kendes fra folkesagnene en tredje art af kykloper, der tænktes som kæmpesmæssige bygmestre, der sammenslæbte klippemasser til vældige bygningsværker, navnlig mure (kyklopiske mure). Efter et argivisk sagn var de i et antal af syv kommet fra Lykien til kong Proitos og hjalp ham med befæstningen af Tiryns.

Hos de alexandrinske og romerske forfattere optræder Kykloperne som smedesvende hos Hefaistos. Deres værksted henlægges til en af de lipariske øer eller til Lemnos. Kykloperne synes i denne egenskab at være beslægtede med Telchinerne, Daktylerne, Kerkoperne og andre underordnede væsener. Som smedesvende er de, stundom i satyrlignede skikkelse, fremstillede på nogle relieffer, vægmalerier med mere.