Lov
Lov (juridisk). I videste forstand omfatter udtrykket »loven«, »lovgivningen«, hele indbegrebet af gældende retsnormer, altså såvel egentlige love som anordninger, vedtægter og så videre. I snæver og egentlig forstand forstås derimod ved lov ifølge Den Danske Grundlov en af kongen og Folketinget i forening på den af grundloven foreskrevne måde (jævnfør lovforslag) vedtaget retsnorm. herved må dog bemærkes, at ifølge dansk grundlovs §25 kan kongen i særdeles påtrængende tilfælde, når folketinget ikke er samlet, udstede foreløbige love, der dog ikke må strid mod grundloven og altid skal forelægges det følgende folketing.

I modsætning til love i egentlig forstand står de af den udøvende magt på egen hånd udstedte anordninger.

Grænsen mellem, hvad der kan ordnes ved anordning, og hvad der kræver ordning ved lov, kan normalt angives således, at de mere fundamentale regler kun kan fastslås ved lov, mens de mere detailmæssige kan gives ved anordning. Den nærmere grænse må bestemmes dels efter de grundlovsforskrifter, der udtrykkelig erklærer visse emner for kun at kunne ordnes ved lov, dels efter den til enhver tid i øvrigt bestående legale tilstand (hvad der een gang er ordnet ved lov, kan kun ændres ved lov). I øvrigt kan dette grænsespørgsmål undertiden forvolde tvivl og strid.

Ifølge Danske Lov 25. juni 1870 udgives siden 1. januar 1871 en Lovtidende og en Ministerialtidende. I Lovtidende indføres blandt andet alle danske love, og for så vidt den enkelte lov ikke udtrykkelig fo sit vedkommende bestemmer andet, træder en lov i kraft ugedagen efter den dag, da det nummer af Lovtidende, hvori den bekendtgøres, er udgivet. Eksemplarer af Lovtidende tilstilles samtlige dommere, øvrigheder og kommunalbestyrelser uden betaling; i øvrigt kan enhver mod betaling årligt bestille Lovtidende gennem postvæsenet.