LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Mål
1) I betydningen: sprog, tale, oldnordisk mál, beslægtet med gotisk maþl, torv (»talested«) og maþljan, tale.

I nuværende dansk bruges ordet næsten ikke unden for sammensætninger som modersmål, tungemål, kragemål med flere; som en slags afledningsendelse findes det i ord som giftermål (egentlig »aftale om ægteskab«), lejermål (egentlig »retssag om samleje«), skriftemål, væddemål og så videre. Om ordets særlig norske betydning, se målstræv.

2) I betydningerne a) størrelsesbestemmelse og lignende og b) Sigtepunkt, grænse, er det beslægtet med det tyske låneord male (med farve, grundbetydning: »forsyne med et mærke«) samt med gotisk mel (tid, tidspunkt, oldnordisk mál) og tysk -mal (zweimal og så videre). Fra den almindelige betydning »tid« udgår de specielle betydninger »spisetid« og »anrettet føde« (oldnordisk mál har begge betydninger, engelsk meal og tysk Gast-mahl kun den sidste); deraf sammensætningen måltid (efter mellemnedertysk mâltît, oprindelig »spisetid«).

3) Mål (sportsvæsen)
3.1 Mærke for en vis afstand; i kapløb, sejlads og lignende idrætter nås målet, når den vedtagne strækning er gennemløbet.
3.2 Stedet, hvorfra der kastes i visse kastelege.
3.3 Fristed i leg. I langbold findes der to mål, to fristeder, hvorfra og hvortil der løbes af deltagerne af det parti, der har leg. Det mål, hvorfra man først begynder løbet, efter at have slået til bolden, kaldes hovedmål, det andet bagmål, men begge mål har også andre navne: springet og målet, indermål og rådengrav, inderbrand og yderbrand og andre. Desuden findes der næsten altid et bimål på eller tæt ved hovedmålet. I beslægtede spil, rundbold, amerikansk baseball og lignende spil findes der flere mål, der afsættes på hjørnerne af en firkant eller en femkant.
3.4 I håndbold, fodbold, kockey, bandy med mere benævnes de to porte, hvorigennem bolden skal drives, for målene, og det parti, der driver bolden ind gennem modstandernes port, »får mål«.

4) Mål er i Norge benævnelsen på et jordareal, som ved Lov af 6. juni 1816 blev bestemt til 2.500 kvadratalen (hvilket er 984 m2). Navnet bruges nu almindeligvis om et areal på 10 ar (1 dekar). Et mål jord var imidlertid fra gammel tid af forskellig størrelse i de forskellige landsdele, og det har holdt sig bønderne imellem til i vore dage. Man måtte jordstykker ved hjælp af en målestang, som, i en del bygder var 6, i andre 7 alen lang. Også kortere målestænger kendes, således på 3 4/7 og 5 alen. I de bygder, hvor 6-alens stang blev brugt — i Numedal og Hallingdal, på Hadeland og Ringerike — udgjorde mål et kvadrat på 8 X 8 stænger, 48 X 48 alen = 2.304 kvadratalen. Af mål på grundlag af 7-alens stang er der 3 slags: Gudbrandsdalmål på 7 X 7 stænger, 49 X 49 alen = 2.401 kvadratalen; dette mål bruges også i Østerdal. Hedemarksmål er 7 X 8 stænger, 49 X 56 alen = 2.744 kvadratalen. Vossemælingen — som mål på Voss kaldes — har 8 stænger i kvadrat, 64 X 64 alen = 3.136 kvadratalen.