LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Månen
Månen opfattes hos de gotisk-germanske folk som et mandligt væsen, solen som et kvindeligt. I den nordiske gudedigtning er han en jætte eller et væsen af lavere rang, hvem guderne har tildelt den rolle at køre eller ride over himlen; en noget større rolle spiller Månen i folketroen, dels som et menneskeligt væsen (»kongens søn af sky«) eller som »den himmelske hjort«, hvis to takker er synlige i nymånen, dels ganske i almindelighed som besidder af trolddomskraft. Forestillingen om, at Månen kan hentes ned ved heksenes tryllekunster, findes i mange lande og er sikkert fra først af en barnlig forklaring af måneformørkelsen.