LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Månerude
Månerude
  0-15 cm
  Juli-august
  ?
Klassifikation:
  • Rige: Planter (Plantae)
  • Underrige: Karplanter (Tracheobionta)
  • Division: (Pteridophyta)
  • Klasse: (Psilotopsida)
  • Orden: Slangetungeordenen (Ophioglossales)
  • Familie: Slangetungefamilien (Ophioglossaceae)
  • Slægt: Botrychium
Arter:
  • Almindelig månerude (Botrychium lunaria)
  • Fliget månerude (Botrychium lanceolatum)
  • Kamillebladet månerude (Botrychium matricariifolium)
  • Stor månerude, virginsk månerude (Botrychium virginianum)
  • Nordisk Månerude (Botrychium boreale)
Månerude (Botrychium), slægt af slangetungefamilien, flerårige urter med en kort, lodret og ganske underjordisk stængel. Årlig fremkommer kun et enkelt blad, hvis nedre golde del er 1-4 gange fjerdelt, gerne med brede afsnit, mens den øvre frugtbare del er 2-3 gange fjerdelt i smalle afsnit, der bærer de næsten kuglerunde sporehuse; disse åbner sig ved en tværspalte. Omtrent 10 arter, hvoraf nogle er dansk-norske; Almindelig månerude, norsk: Marinøgle (Botrychium lunaria), bliver indtil 0,15 m høj og har først en mørkere, senere en blegere grøn farve. Månerude er temmelig sjælden i Danmark (i frugt i juli-august) og vokser hist og her i Norge (i frugt til forskellige tider, alt efter højden); overalt på sandet og tørt terræn, bakker, heder og lignende. Bladene var tidligere officinelle, og hele planten har været genstand for megen overtro. De øvrige arter er alle sjældne.